Salme 56

1 Til Sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En Miktam, da Filisterne greb ham i Gat.

To him that excelleth. A Psalme of David on Michtam, concerning the dumme doue in a farre countrey, when the Philistims tooke him in Gath. Be mercifull vnto me, O God, for man would swallow me vp: he fighteth continually and vexeth me.

2 Vær mig naadig, Gud, thi Mennesker vil mig til Livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;

Mine enemies would dayly swallowe mee vp: for many fight against me, O thou most High.

3 mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!

When I was afrayd, I trusted in thee.

4 Naar jeg gribes af Frygt, vil jeg stole paa dig,

I will reioyce in God, because of his word, I trust in God, and will not feare what flesh can doe vnto me.

5 og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler paa Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?

Mine owne wordes grieue me dayly: all their thoughtes are against me to doe me hurt.

6 De oplægger stadig Raad imod mig, alle deres Tanker gaar ud paa ondt.

They gather together, and keepe them selues close: they marke my steps, because they waite for my soule.

7 De flokker sig sammen, ligger paa Lur, jeg har dem lige i Hælene, de staar mig jo efter Livet.

They thinke they shall escape by iniquitie: O God, cast these people downe in thine anger.

8 Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!

Thou hast counted my wandrings: put my teares into thy bottel: are they not in thy register?

9 Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Taarer; de staar jo i din Bog.

When I cry, then mine enemies shall turne backe: this I know, for God is with me.

10 Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; saa meget ved jeg, at Gud er med mig.

I will reioyce in God because of his worde: in the Lord wil I reioyce because of his worde.

11 Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENS Hjælp skal jeg prise hans Ord.

In God doe I trust: I will not be afrayd what man can doe vnto me.

12 Jeg stoler paa Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?

Thy vowes are vpon me, O God: I will render prayses vnto thee.

13 Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig. Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Aasyn i Livets Lys.

For thou hast deliuered my soule from death, and also my feete from falling, that I may walke before God in the light of the liuing.