Salme 55

1 Til Sangmesteren. Med Strengespil. En Maskil af David. Lyt, o Gud, til min Bøn, skjul dig ej for min Tryglen,

Kumqondisi wokuhlabela. Kutshaywa iziginci. Ihubo likaDavida. Lalela umkhuleko wami, Oh Nkulunkulu, ungafulatheli isikhalazo sami;

2 laan mig Øre og svar mig, jeg vaander mig i Klage,

ngizwa ungiphendule. Imicabango yami iyangikhathaza, ngididekile

3 jeg stønner ved Fjendernes Raab og de gudløses Skrig; thi Ulykke vælter de over mig, forfølger mig grumt;

ngelizwi lesitha sami, lokunyonkolozwa ngababi; ngoba bangibangela inhlupho bangithuka bethukuthele.

4 Hjertet er angst i mit Bryst, Dødens Rædsler er faldet over mig.

Inhliziyo yami iyatshiseka ngaphakathi kwami; ukwesaba ukufa kuyangiqinela.

5 Frygt og Angst falder paa mig, Gru er over mig.

Ukwesaba lokuthuthumela sekungihlasele; isithuli sesingigabhela.

6 Jeg siger: Ak, havde jeg Vinger som Duen, da fløj jeg i Ly,

Ngathi, “He, aluba ngangilamaphiko njengejuba! Ngangizaphapha ngizoziphumulela kude.

7 ja, langt bort vilde jeg fly og blive i Ørkenen. (Sela)

Ngangizabaleka ngiye kude ngiyehlala enkangala;

8 Da søgte jeg skyndsomt Tilflugt for rivende Storm og Uvejr.

ngangizaphanga ngiye enqabeni yami, kude kwesikhukhula lesiphepho.”

9 Herre, forvir og split deres Tungemaal! Thi Vold og Ufred ser jeg i Byen;

Sanganisa ababi, Oh Thixo, sanganisa ukukhuluma kwabo, ngoba ngibona udlakela lengxabano edolobheni.

10 de gaar Rundgang Dag og Nat paa dens Mure;

Emini lebusuku bayacathama emidulini yalo; umona lenzondo kugcwele lapho.

11 Ulykke, Kvide og Vanheld raader derinde, Voldsfærd og Svig viger aldrig bort fra dens Torve.

Imimoya yokubhidliza yiyo esibusa; izisongo lamanga akusasuki emigwaqweni.

12 Det var ikke en Fjende, som haaned mig — det kunde bæres; min Uven ydmyged mig ej — ham kunde jeg undgaa;

Aluba ngithukwa yisitha ngingakubhensela lokho; aluba ongizondayo engivukela ngingamcatshela.

13 men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig,

Kodwa nguwe, umuntu njengami, umkhula wami, umngane wami oseduze,

14 og det skønt vi delte Samværets Sødme, vandred endrægtelig i Guds Hus.

engake ngaba lobudlelwano obukhulu laye lapho sasihamba ndawonye labanengi endlini kaNkulunkulu.

15 Over dem komme Død, lad dem levende synke i Dødsriget! Thi der er Ondskab i deres Bolig, i deres Indre! (Sheol h7585)

Yekela ukufa kuzijume izitha zami; yekela bagqitshelwe bephila engcwabeni, ngoba ububi buthe khoxo phakathi kwabo. (Sheol h7585)

16 Jeg, jeg raaber til Gud, og HERREN vil frelse mig.

Kodwa ngiyambiza uNkulunkulu, uThixo angisindise.

17 Jeg klager og stønner ved Kvæld, ved Gry og ved Middag; min Røst vil han høre

Kusihlwa, ekuseni lemini ngiyakhala ngisosizini, yena uyalizwa ilizwi lami.

18 og udfri min Sjæl i Fred, saa de ikke kan komme mig nær; thi mange er de imod mig.

Uyangihlenga ngingakalimali kuleyompi engihlaselayo, loba bebanengi abaxabana lami.

19 Gud, som troner fra Fortids Dage, vil høre og ydmyge dem. (Sela) Thi der er ingen Forandring hos dem, og de frygter ikke for Gud.

UNkulunkulu osesihlalweni sobukhosi lanininini, uzabezwa abachithachithe abantu abangaguqukiyo ezindleleni zabo njalo abangamesabiyo uNkulunkulu.

20 Paa Venner lagde han Haand og brød sin Pagt.

Umkhula wami uyabahlasela abangane bakhe; wephula isivumelwano asenzayo.

21 Glattere end Smør er hans Mund, men Hjertet vil Krig, blødere end Olie hans Ord, skønt dragne Sværd.

Inkulumo yakhe ibutshelezi njengolaza, kodwa kulempi enhliziyweni yakhe amazwi akhe alolozela ukwedlula amafutha kodwa abukhali kulensingo.

22 Kast din Byrde paa HERREN, saa sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i Evighed rokkes.

Yethula inswelo zakho kuThixo yena uzakusekela; akazukuyekela abalungileyo bawe.

23 Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodstænkte, svigefulde Mænd naa Hælvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler paa dig!

Kodwa wena, Nkulunkulu ababi uzabawisela egodini lokungcola; abantu abomele igazi njalo abakhohlisayo kabasoze bayiphile ingxenye yezinsuku zabo. Kodwa mina, ngithemba kuwe.