Salme 55
1 Til Sangmesteren. Med Strengespil. En Maskil af David. Lyt, o Gud, til min Bøn, skjul dig ej for min Tryglen,
in finem in carminibus intellectus David exaudi Deus orationem meam et ne despexeris deprecationem meam
2 laan mig Øre og svar mig, jeg vaander mig i Klage,
intende mihi et exaudi me contristatus sum in exercitatione mea et conturbatus sum
3 jeg stønner ved Fjendernes Raab og de gudløses Skrig; thi Ulykke vælter de over mig, forfølger mig grumt;
a voce inimici et a tribulatione peccatoris quoniam declinaverunt in me iniquitatem et in ira molesti erant mihi
4 Hjertet er angst i mit Bryst, Dødens Rædsler er faldet over mig.
cor meum conturbatum est in me et formido mortis cecidit super me
5 Frygt og Angst falder paa mig, Gru er over mig.
timor et tremor venit super me et contexit me tenebra
6 Jeg siger: Ak, havde jeg Vinger som Duen, da fløj jeg i Ly,
et dixi quis dabit mihi pinnas sicut columbae et volabo et requiescam
7 ja, langt bort vilde jeg fly og blive i Ørkenen. (Sela)
ecce elongavi fugiens et mansi in solitudine diapsalma
8 Da søgte jeg skyndsomt Tilflugt for rivende Storm og Uvejr.
expectabam eum qui salvum me fecit a pusillanimitate spiritus et a tempestate
9 Herre, forvir og split deres Tungemaal! Thi Vold og Ufred ser jeg i Byen;
praecipita Domine divide linguas eorum quoniam vidi iniquitatem et contradictionem in civitate
10 de gaar Rundgang Dag og Nat paa dens Mure;
die et nocte circumdabit eam super muros eius et iniquitas et labor in medio eius
11 Ulykke, Kvide og Vanheld raader derinde, Voldsfærd og Svig viger aldrig bort fra dens Torve.
et iniustitia et non defecit de plateis eius usura et dolus
12 Det var ikke en Fjende, som haaned mig — det kunde bæres; min Uven ydmyged mig ej — ham kunde jeg undgaa;
quoniam si inimicus maledixisset mihi sustinuissem utique et si is qui oderat me super me magna locutus fuisset abscondissem me forsitan ab eo
13 men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig,
tu vero homo unianimis dux meus et notus meus
14 og det skønt vi delte Samværets Sødme, vandred endrægtelig i Guds Hus.
qui simul mecum dulces capiebas cibos in domo Dei ambulavimus cum consensu
15 Over dem komme Død, lad dem levende synke i Dødsriget! Thi der er Ondskab i deres Bolig, i deres Indre! (Sheol h7585)
veniat mors super illos et descendant in infernum viventes quoniam nequitiae in habitaculis eorum in medio eorum (Sheol h7585)
16 Jeg, jeg raaber til Gud, og HERREN vil frelse mig.
ego autem ad Deum clamavi et Dominus salvabit me
17 Jeg klager og stønner ved Kvæld, ved Gry og ved Middag; min Røst vil han høre
vespere et mane et meridie narrabo et adnuntiabo et exaudiet vocem meam
18 og udfri min Sjæl i Fred, saa de ikke kan komme mig nær; thi mange er de imod mig.
redimet in pace animam meam ab his qui adpropinquant mihi quoniam inter multos erant mecum
19 Gud, som troner fra Fortids Dage, vil høre og ydmyge dem. (Sela) Thi der er ingen Forandring hos dem, og de frygter ikke for Gud.
exaudiet Deus et humiliabit illos qui est ante saecula diapsalma non enim est illis commutatio et non timuerunt Deum
20 Paa Venner lagde han Haand og brød sin Pagt.
extendit manum suam in retribuendo contaminaverunt testamentum eius
21 Glattere end Smør er hans Mund, men Hjertet vil Krig, blødere end Olie hans Ord, skønt dragne Sværd.
divisi sunt ab ira vultus eius et adpropinquavit cor illius molliti sunt sermones eius super oleum et ipsi sunt iacula
22 Kast din Byrde paa HERREN, saa sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i Evighed rokkes.
iacta super Dominum curam tuam et ipse te enutriet non dabit in aeternum fluctuationem iusto
23 Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodstænkte, svigefulde Mænd naa Hælvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler paa dig!
tu vero Deus deduces eos in puteum interitus viri sanguinum et doli non dimidiabunt dies suos ego autem sperabo in te Domine
