Salme 55

1 Til Sangmesteren. Med Strengespil. En Maskil af David. Lyt, o Gud, til min Bøn, skjul dig ej for min Tryglen,

Anumzamoka naza huogu'ma nunamuma nehuana antahi amnea osunka, kagesa antenka nunamuni'a antahinamio.

2 laan mig Øre og svar mig, jeg vaander mig i Klage,

Muse hugantoanki, nunamuni'a antahinaminka kenona hunanto. Na'ankure hazenke zamo'a nazeri haviza hige'na kragira nerue.

3 jeg stønner ved Fjendernes Raab og de gudløses Skrig; thi Ulykke vælter de over mig, forfølger mig grumt;

Ha' vahe'nimo'za kezati'za rankege hunenantage'za, kefo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'za knazana nami'za nazeri haviza nehu'za, tusi zamarimpa ahenenantaze.

4 Hjertet er angst i mit Bryst, Dødens Rædsler er faldet over mig.

E'ina'ma hazageno'a tumonimo'a faki faki nehige'na, fri'zankura tusi koro nehue.

5 Frygt og Angst falder paa mig, Gru er over mig.

Tusi nagogo nefegeno koro zamo'ene nahirahimo'enena nahenefrie.

6 Jeg siger: Ak, havde jeg Vinger som Duen, da fløj jeg i Ly,

Maho namamofoma hiaza hunora nagekona huntenege'na, hare'na knare'ma hu'nea kumatega mani fruma hu'na umanuresina knare hisine.

7 ja, langt bort vilde jeg fly og blive i Ørkenen. (Sela)

Nagra hare'na afete'are ka'ma kokampi umanuresine.

8 Da søgte jeg skyndsomt Tilflugt for rivende Storm og Uvejr.

Ununkomo'ene zasi komo'ma hifintira, nagra ame hu'na fre'na afete ome fraki'na umanuresine.

9 Herre, forvir og split deres Tungemaal! Thi Vold og Ufred ser jeg i Byen;

Ra Anumzamoka ha' vahe'nimozama retroma nehaza antahintahia eri savri hunka eri haviza huo. Na'ankure vahe'ma azeri haviza hu avu'avazane, mani fru osu avu'avaza rankumapina negoe.

10 de gaar Rundgang Dag og Nat paa dens Mure;

Hanine zagenena ku'ma keginare vano nehu'za kegava nehazanagi, tamage huno ha'zamo'ene kefo avu'ava zamo'a kuma agu'afina avite'ne.

11 Ulykke, Kvide og Vanheld raader derinde, Voldsfærd og Svig viger aldrig bort fra dens Torve.

Maka zama eri haviza hu'zamo ama ana kuma amu'nompina megeno, vahe'ma knama amino azeri haviza nehuno, revatgama hu avu'avazamo'a ana kumara atreno novie.

12 Det var ikke en Fjende, som haaned mig — det kunde bæres; min Uven ydmyged mig ej — ham kunde jeg undgaa;

Ha' vahe'nimozama huhaviza hunantazasina, nagra ana zankura nagesa ontahuresine. Hagi ha' vahe'nimo'zama ha'ma eme hunantazaresina nagra frakuresine.

13 men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig,

Hianagi mago avamente'ma manino'a ne'moka anara nehane. Kagra nagri'enema tagrotenka vanoma nehankena, kagena antahina hu'noa navate ronenimoka anara nehane.

14 og det skønt vi delte Samværets Sødme, vandred endrægtelig i Guds Hus.

Korapara kagranena knare huta magopi nemanita, tusi'a vahe'ma Anumzamofo mono nontegama nevazafima magokama nevu'ane.

15 Over dem komme Død, lad dem levende synke i Dødsriget! Thi der er Ondskab i deres Bolig, i deres Indre! (Sheol h7585)

Ha' vahe'ni'aramina atregeno antri hanazaza huno fri'zamo'a zmavatera ne-enkeno, matimo'a zamavu aga zmasgahu nakarino. Na'ankure kefo zamavu'zmava zamo'a zamagu'afina nonkino me'ne. (Sheol h7585)

16 Jeg, jeg raaber til Gud, og HERREN vil frelse mig.

Hianagi Anumzamofonku kea hanugeno, Ra Anumzamo'a nagu'vazigahie.

17 Jeg klager og stønner ved Kvæld, ved Gry og ved Middag; min Røst vil han høre

Knazani'afima mani'nena nanterane, feru'ene kenage'enena krafagea nehugeno, Ra Anumzamo'a antahi nenamie.

18 og udfri min Sjæl i Fred, saa de ikke kan komme mig nær; thi mange er de imod mig.

Ra ha'pintira nahokeno ete nagu'vazine. Na'ankure rama'a ha' vahe maninazafinti naza huno navare'ne.

19 Gud, som troner fra Fortids Dage, vil høre og ydmyge dem. (Sela) Thi der er ingen Forandring hos dem, og de frygter ikke for Gud.

Anumzana Agra kini mani vava huno ne-ea kini ne'mo krafage'ni'a antahino zamazeri haviza hugahie. Na'ankure nagri ha' vahe'mo'za zamavu'zmavara rukrahera osuge, Anumzamofona korora huntegera nosaze.

20 Paa Venner lagde han Haand og brød sin Pagt.

Ronenimo'a ha'renanteno huhagerafi huvempagema hu'neana ruhanentagie.

21 Glattere end Smør er hans Mund, men Hjertet vil Krig, blødere end Olie hans Ord, skønt dragne Sværd.

Naneke'amo'a batagna huno frufru hu'neanagi, agu'afina ha'ma hu'za me'ne. Naneke'amo'a olivi masavenkna huno frufru hu'neanagi, agu'afina asane bainati kazi me'ne.

22 Kast din Byrde paa HERREN, saa sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i Evighed rokkes.

Knazanka'a Ra Anumzamofo azampi antegeno, Agra knazanka'a e'nerino kazeri hanavetino. Agra fatgo zamavu'zmava'ma nehaza vahera zamatrenige'za regarari'za trakara osugahaze.

23 Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodstænkte, svigefulde Mænd naa Hælvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler paa dig!

Hianagi Anumzamoka kefo zamavu'zmava'ma nehaza vahera zamavarenka hazenke zamofo kerifi zamatregahane. Hagi vahe'ma zamahe nefri'za vahe'mo'zane krunagema nehaza vahe'mo'zanena kasefa vahe mani'ne'za ko frigahaze. Hianagi nagra Kagriku antahi negamina namentintia nehue.