< Salme 55 >

1 Til Sangmesteren. Med Strengespil. En Maskil af David. Lyt, o Gud, til min Bøn, skjul dig ej for min Tryglen,
For the Chief Musician; on stringed instruments. Maschil of David. Give ear to my prayer, O God; and hide not thyself from my supplication.
2 laan mig Øre og svar mig, jeg vaander mig i Klage,
Attend unto me, and answer me: I am restless in my complaint, and moan;
3 jeg stønner ved Fjendernes Raab og de gudløses Skrig; thi Ulykke vælter de over mig, forfølger mig grumt;
Because of the voice of the enemy, because of the oppression of the wicked; for they cast iniquity upon me, and in anger they persecute me.
4 Hjertet er angst i mit Bryst, Dødens Rædsler er faldet over mig.
My heart is sore pained within me: and the terrors of death are fallen upon me.
5 Frygt og Angst falder paa mig, Gru er over mig.
Fearfulness and trembling are come upon me, and horror hath overwhelmed me.
6 Jeg siger: Ak, havde jeg Vinger som Duen, da fløj jeg i Ly,
And I said, Oh that I had wings like a dove! then would I fly away, and be at rest.
7 ja, langt bort vilde jeg fly og blive i Ørkenen. (Sela)
Lo, then would I wander far off, I would lodge in the wilderness. (Selah)
8 Da søgte jeg skyndsomt Tilflugt for rivende Storm og Uvejr.
I would haste me to a shelter from the stormy wind and tempest.
9 Herre, forvir og split deres Tungemaal! Thi Vold og Ufred ser jeg i Byen;
Destroy, O Lord, [and] divide their tongue: for I have seen violence and strife in the city.
10 de gaar Rundgang Dag og Nat paa dens Mure;
Day and night they go about upon the walls thereof: iniquity also and mischief are in the midst of it.
11 Ulykke, Kvide og Vanheld raader derinde, Voldsfærd og Svig viger aldrig bort fra dens Torve.
Wickedness is in the midst thereof: oppression and guile depart not from her streets.
12 Det var ikke en Fjende, som haaned mig — det kunde bæres; min Uven ydmyged mig ej — ham kunde jeg undgaa;
For it was not an enemy that reproached me; then I could have borne it: neither was it he that hated me that did magnify himself against me; then I would have hid myself from him:
13 men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig,
But it was thou, a man mine equal, my companion, and my familiar friend.
14 og det skønt vi delte Samværets Sødme, vandred endrægtelig i Guds Hus.
We took sweet counsel together, we walked in the house of God with the throng.
15 Over dem komme Død, lad dem levende synke i Dødsriget! Thi der er Ondskab i deres Bolig, i deres Indre! (Sheol h7585)
Let death come suddenly upon them, let them go down alive into the pit: for wickedness is in their dwelling, in the midst of them. (Sheol h7585)
16 Jeg, jeg raaber til Gud, og HERREN vil frelse mig.
As for me, I will call upon God; and the LORD shall save me.
17 Jeg klager og stønner ved Kvæld, ved Gry og ved Middag; min Røst vil han høre
Evening, and morning, and at noonday, will I complain, and moan: and he shall hear my voice.
18 og udfri min Sjæl i Fred, saa de ikke kan komme mig nær; thi mange er de imod mig.
He hath redeemed my soul in peace from the battle that was against me: for they were many [that strove] with me.
19 Gud, som troner fra Fortids Dage, vil høre og ydmyge dem. (Sela) Thi der er ingen Forandring hos dem, og de frygter ikke for Gud.
God shall hear, and answer them, even he that abideth of old, (Selah) [the men] who have no changes, and who fear not God.
20 Paa Venner lagde han Haand og brød sin Pagt.
He hath put forth his hands against such as were at peace with him: he hath profaned his covenant.
21 Glattere end Smør er hans Mund, men Hjertet vil Krig, blødere end Olie hans Ord, skønt dragne Sværd.
His mouth was smooth as butter, but his heart was war: his words were softer than oil, yet were they drawn swords.
22 Kast din Byrde paa HERREN, saa sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i Evighed rokkes.
Cast thy burden upon the LORD, and he shall sustain thee: he shall never suffer the righteous to be moved.
23 Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodstænkte, svigefulde Mænd naa Hælvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler paa dig!
But thou, O God, shalt bring them down into the pit of destruction: bloodthirsty and deceitful men shall not live out half their days; but I will trust in thee.

< Salme 55 >