Salme 55
1 Til Sangmesteren. Med Strengespil. En Maskil af David. Lyt, o Gud, til min Bøn, skjul dig ej for min Tryglen,
Rhotoeng neh aka mawt ham David kah hlohlai Aw Pathen, ka thangthuinah he hnatun lamtah ka lungmacil te rhael boeh.
2 laan mig Øre og svar mig, jeg vaander mig i Klage,
Kai taengah hnatung lamtah kai n'doo dae. Ka kohuetnah neh ka van tih ka pang ka ngawl.
3 jeg stønner ved Fjendernes Raab og de gudløses Skrig; thi Ulykke vælter de over mig, forfølger mig grumt;
Halang kah phaepnah hman ah thunkha kah ol loh kai sola boethae han sop uh tih thintoek neh kai taengah a konaeh uh.
4 Hjertet er angst i mit Bryst, Dødens Rædsler er faldet over mig.
Ka ko khuiah ka lungbuei loh phat tih dueknah mueirhih loh kai m'vuei khoep.
5 Frygt og Angst falder paa mig, Gru er over mig.
Kai taengah rhihnah neh thuennah halo tih, tuennah loh kai n'thing.
6 Jeg siger: Ak, havde jeg Vinger som Duen, da fløj jeg i Ly,
Te vaengah, “U long nim kai ham vahui bangla ka phae han khueh koinih ka ding vetih kho ka sak sue,” ka ti.
7 ja, langt bort vilde jeg fly og blive i Ørkenen. (Sela)
Yaoe A hla la ka cet sui tih, khosoek ah ka rhaehba mai lah sue. (Selah)
8 Da søgte jeg skyndsomt Tilflugt for rivende Storm og Uvejr.
Kai taengkah khohli khui lamloh, hlipuei a tloh khui lamloh kuepkolnah la ka tawn uh sue.
9 Herre, forvir og split deres Tungemaal! Thi Vold og Ufred ser jeg i Byen;
Ka Boeipa aw amih ol te haeh saeh lamtah dolh saeh, khopuei ah kuthlahnah neh tuituknah ni ka hmuh.
10 de gaar Rundgang Dag og Nat paa dens Mure;
Khoyin khothaih vongtung taengah vikvuek uh tih a ko khuiah boethae neh thakthaenah om.
11 Ulykke, Kvide og Vanheld raader derinde, Voldsfærd og Svig viger aldrig bort fra dens Torve.
Talnah loh a ko khuiah om tih, hnaephnapnah neh thailatnah loh toltung lamkah nong voelpawh.
12 Det var ikke en Fjende, som haaned mig — det kunde bæres; min Uven ydmyged mig ej — ham kunde jeg undgaa;
Kai aka veet he ka thunkha moenih, anih koinih ka phueih pawn ni. Kai taengah aka pomsang uh te ka lunguet moenih. Te koinih anih taeng lamloh ka thuh tak ni.
13 men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig,
Tedae ka boeihlum neh ka thanat la ka hmaiben hlanghing khaw namah ni.
14 og det skønt vi delte Samværets Sødme, vandred endrægtelig i Guds Hus.
Baecenol neh tun ka tui uh tih, rhoihui neh Pathen im la ka cet uh coeng.
15 Over dem komme Død, lad dem levende synke i Dødsriget! Thi der er Ondskab i deres Bolig, i deres Indre! (Sheol h7585)
Amih ko khuiah khaw, a lampahnah ah khaw thae uh. Te dongah amih te dueknah loh dueknah neh phae saeh lamtah, a hingnah te saelkhui la suntla uh saeh. (Sheol h7585)
16 Jeg, jeg raaber til Gud, og HERREN vil frelse mig.
Pathen te kai loh ka khue tih BOEIPA loh kai n'khang.
17 Jeg klager og stønner ved Kvæld, ved Gry og ved Middag; min Røst vil han høre
Hlaem, mincang neh khothun ah ka lolmang tih ka ko vaengah ka ol han yaak.
18 og udfri min Sjæl i Fred, saa de ikke kan komme mig nær; thi mange er de imod mig.
Kai taengkah aka om rhoek he a yet dongah ka hinglu he caemrhal lamkah sading la n'lat.
19 Gud, som troner fra Fortids Dage, vil høre og ydmyge dem. (Sela) Thi der er ingen Forandring hos dem, og de frygter ikke for Gud.
Hlamat lamkah kho aka sa Pathen loh a yaak vetih amih te a phaep ni. (Selah) Amih taengah thovaelnah a om pawt bangla Pathen khaw rhih uh pawh.
20 Paa Venner lagde han Haand og brød sin Pagt.
A ngaimongnah taengah a kut a hlah tih, a paipi a poeih.
21 Glattere end Smør er hans Mund, men Hjertet vil Krig, blødere end Olie hans Ord, skønt dragne Sværd.
A ka te maehtha bangla hnal dae a lungbuei tah caemrhal la om. A olka te situi lakah yaai dae tumca a mukuh.
22 Kast din Byrde paa HERREN, saa sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i Evighed rokkes.
Na thinrhih te BOEIPA taengah hal lamtah amah loh nang n'cangbam bitni. Aka dueng te kumhal ah bung sak mahpawh.
23 Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodstænkte, svigefulde Mænd naa Hælvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler paa dig!
Tedae Pathen nang loh pocinah rhom khuila amih te na hlak ni. Hlang thii aka ngaih neh hlangthai palat kah khohnin te paekboe pah pawtnim? Kai long tah nang dongah ka pangtung ni.
