Salme 54

1 Til Sangmesteren. Med Strengespil. En Maskil af David,

Nǝƣmiqilǝrning bexiƣa tapxurulup, tarliⱪ sazlar bilǝn oⱪulsun dǝp, Dawut yazƣan «Masⱪil» (Zif xǝⱨiridikilǝr Saul padixaⱨning yeniƣa berip: «Dawut bizning muxu yurtimizƣa mɵküwalƣan, sili bilmǝmdila?» dǝp ayƣaⱪqiliⱪ ⱪilƣandin keyin yezilƣan): I Huda, Ɵz naming bilǝn meni ⱪutⱪuzƣaysǝn; Zor ⱪudriting bilǝn dǝwayimni soriƣaysǝn.

2 da Zifiterne kom og sagde til Saul: »David har skjult sig hos os.«

I Huda, duayimni angliƣaysǝn; Aƣzimdiki sɵzlǝrgǝ ⱪulaⱪ salƣaysǝn.

3 Frels mig, o Gud, ved dit Navn og skaf mig min Ret ved din Vælde,

Qünki yat adǝmlǝr manga ⱨujum ⱪilixⱪa ornidin turdi; Zomigǝrlǝr mening jenimni owlimaⱪta; Ular Hudani nǝzirigǝ ⱨeq ilmaydu. (Selaⱨ)

4 hør, o Gud, min Bøn, lyt til min Munds Ord!

Ⱪara, Huda manga yardǝm ⱪilƣuqidur; Rǝb jenimni yɵlǝydiƣanlar arisididur. (Selaⱨ)

5 Thi frække staar op imod mig, Voldsmænd vil tage mit Liv; Gud har de ikke for Øje. (Sela)

U düxmǝnlirimning yamanliⱪini ɵzigǝ ⱪayturidu; [I Huda], Ɵz ⱨǝⱪiⱪiting bilǝn ularni üzüp taxliƣaysǝn.

6 Se, min Hjælper er Gud, Herren støtter min Sjæl!

Mǝn Sanga halis ⱪurbanliⱪlar sunimǝn; Namingni mǝdⱨiyǝlǝymǝn, i Pǝrwǝrdigar; Xundaⱪ ⱪilix ǝladur.

7 Det onde vende sig mod mine Fjender, udryd dem i din Trofasthed! Da vil jeg frivilligt ofre til dig, prise dit Navn, o HERRE, thi det er godt; thi det frier mig ud af al Nød; mit Øje skuer med Fryd mine Fjender!

Qünki U meni barliⱪ bala-ⱪazalardin ⱪutⱪuzdi; Düxmǝnlirimning mǝƣlubiyitini ɵz kɵzum bilǝn kɵrdüm.