Salme 53

1 Til Sangmesteren. Al-mahalat. En Maskil af David.

ME pweipwei kan kin indinda nan monion arail: Jota Kot. Arail tiak meid jued. Arail japun kan jakanekan. Jota amen mia, me kin wia me mau.

2 Daarerne siger i Hjertet: »Der er ingen Gud!« Slet og afskyeligt handler de, ingen gør godt.

leowa kin ireron aramaj akan jan nanlan, pwen majani, ma amen mia, me lolekon o rapaki Kot.

3 Gud skuer ned fra Himlen paa Menneskenes Børn for at se, om der findes en forstandig, nogen, der søger Gud.

A ir karoj juedalar, o karoj japunalar, jota me kin wiada me mau, jota amen.

4 Afveget er alle, til Hobe fordærvede, ingen gør godt, end ikke een.

Ir karoj me kin wiada me jued, jota arail lolekon, irail, me kin namala nai aramaj akan rajon prot, a re jota kin likwir on Kot.

5 Er de Udaadsmænd da uden Forstand, de, der æder mit Folk, som aad de Brød, og ikke paakalder Gud?

Rap majak ni jota karepa, pwe Kot kotin kamueit pajaner kokon en ir, me kin kapil uk pena. Kom kotin kanamenok ir alar, pwe Kot kotin kaje ir ala.

6 Af Rædsel gribes de da, hvor ingen Rædsel var; thi Gud adsplitter din Belejrers Ben; de bliver til Skamme, thi Gud forkaster dem. Ak, kom dog fra Zion Israels Frelse! Naar Gud vender sit Folks Skæbne, skal Jakob juble, Israel glædes.

O i men, jauaj pan Ijrael en kodo jan nan Jion, o Kot en kotin lapwada japwilim a jalidi kan! I me Iakop pan injen mauki o Ijrael pan pereperenki.