Salme 53

1 Til Sangmesteren. Al-mahalat. En Maskil af David.

ME pweipwei kan kin indinda nan mongiong arail: Sota Kot. Arail tiak meid sued. Arail sapung kan sakanekan. Sota amen mia, me kin wia me mau.

2 Daarerne siger i Hjertet: »Der er ingen Gud!« Slet og afskyeligt handler de, ingen gør godt.

Ieowa kin irerong aramas akan sang nanlang, pwen masani, ma amen mia, me lolekong o rapaki Kot.

3 Gud skuer ned fra Himlen paa Menneskenes Børn for at se, om der findes en forstandig, nogen, der søger Gud.

A ir karos suedalar, o karos sapungalar, sota me kin wiada me mau, sota amen.

4 Afveget er alle, til Hobe fordærvede, ingen gør godt, end ikke een.

Ir karos me kin wiada me sued, sota arail lolekong, irail, me kin namala nai aramas akan rasong prot, a re sota kin likwir ong Kot.

5 Er de Udaadsmænd da uden Forstand, de, der æder mit Folk, som aad de Brød, og ikke paakalder Gud?

Rap masak ni sota karepa, pwe Kot kotin kamueit pasanger kokon en ir, me kin kapil uk pena. Kom kotin kanamenok ir alar, pwe Kot kotin kase ir ala.

6 Af Rædsel gribes de da, hvor ingen Rædsel var; thi Gud adsplitter din Belejrers Ben; de bliver til Skamme, thi Gud forkaster dem. Ak, kom dog fra Zion Israels Frelse! Naar Gud vender sit Folks Skæbne, skal Jakob juble, Israel glædes.

O i men, sauas pan Israel en kodo sang nan Sion, o Kot en kotin lapwada sapwilim a salidi kan! I me Iakop pan insen mauki o Israel pan pereperenki.