< Salme 53 >
1 Til Sangmesteren. Al-mahalat. En Maskil af David.
Kuna ti maysa a maag iti pusona, “Awan Dios.” Rinukerda ken dakes unay dagiti aramidda; awan ti uray maysa nga agar-aramid iti naimbag.
2 Daarerne siger i Hjertet: »Der er ingen Gud!« Slet og afskyeligt handler de, ingen gør godt.
Tannawagan ti Dios manipud langit dagiti annak ti tattao ta kitaenna no adda masirib a mangbirok kenkuana.
3 Gud skuer ned fra Himlen paa Menneskenes Børn for at se, om der findes en forstandig, nogen, der søger Gud.
Timallikudda amin; nagbalinda amin a narugit; awan ti uray maysa nga agar-aramid iti naimbag, awan, uray maysa.
4 Afveget er alle, til Hobe fordærvede, ingen gør godt, end ikke een.
Awan kadi ti ammoda, dagidiay nga agar-aramid iti kinadakes, dagidiay a mangalun-on kadagiti tattaok a kas pannanganda iti tinapay ngem saanda nga umawag iti Dios?
5 Er de Udaadsmænd da uden Forstand, de, der æder mit Folk, som aad de Brød, og ikke paakalder Gud?
Mabutengda unay, uray awan ti gapu nga agbutengda; ta iwarawaranto ti Dios dagiti tulang ti sianoman a dumarupto a maibusor kenka; maibabainto dagiti kasta a tattao gapu ta linaksid ida ti Dios.
6 Af Rædsel gribes de da, hvor ingen Rædsel var; thi Gud adsplitter din Belejrers Ben; de bliver til Skamme, thi Gud forkaster dem. Ak, kom dog fra Zion Israels Frelse! Naar Gud vender sit Folks Skæbne, skal Jakob juble, Israel glædes.
Aggapu koma iti Sion ti pannakaisalakan ti Israel! Ket agrag-onto ni Jacob ken agragsakto ti Israel, inton isubli ti Dios dagiti tattaona manipud pannakaibaludda!