Salme 52

1 Til Sangmesteren. En Maskil af David,

Til sangmesteren; en læresalme av David, da edomitten Doeg kom og gav Saul til kjenne og sa til ham: David er kommet i Akimeleks hus. Hvorfor roser du dig av ondskap, du veldige? Guds miskunnhet varer hele dagen.

2 da Edomiten Doeg kom og meldte Saul, at David var gaaet ind i Ahimeleks Hus.

På undergang tenker din tunge, lik en hvesset rakekniv, du som legger op listige råd!

3 Du stærke, hvi bryster du dig af din Ondskab imod den fromme?

Du elsker ondt istedenfor godt, løgn istedenfor å tale hvad rett er. (Sela)

4 Du pønser hele Dagen paa ondt; din Tunge er hvas som en Kniv, du Rænkesmed,

Du elsker hvert ord som volder ødeleggelse, du svikaktige tunge!

5 du foretrækker ondt for godt, Løgn for sanddru Tale. (Sela)

Gud skal da også bryte dig ned for evig tid; han skal gripe dig og rive dig ut av teltet og rykke dig op av de levendes land. (Sela)

6 Du elsker al ødelæggende Tale, du falske Tunge!

Og de rettferdige skal se det og frykte, og de skal le av ham og si:

7 Derfor styrte Gud dig for evigt, han gribe dig, rive dig ud af dit Telt, han rykke dig op af de levendes Land! (Sela)

Se, der er den mann som ikke holdt Gud for sitt sterke vern, men satte sin lit til sin store rikdom, satte sin styrke i sin ondskap.

8 De retfærdige ser det, frygter og haaner ham leende:

Men jeg er som et grønt oljetre i Guds hus, jeg setter min lit til Guds miskunnhet evindelig og alltid.

9 »Se der den Mand, der ej gjorde Gud til sit Værn, men stoled paa sin megen Rigdom, trodsed paa sin Velstand!« Men jeg er som et frodigt Olietræ i Guds Hus, Guds Miskundhed stoler jeg evigt og altid paa. Evindelig takker jeg dig, fordi du greb ind; jeg vidner iblandt dine fromme, at godt er dit Navn.

Jeg vil prise dig evindelig, fordi du har gjort det, og jeg vil bie efter ditt navn, fordi det er godt, for dine frommes åsyn.