Salme 52

1 Til Sangmesteren. En Maskil af David,

In finem, Intellectus David, Cum venit Doeg Idumæus, et nunciavit Sauli: Venit David in domum Achimelech. Quid gloriaris in malitia, qui potens es in iniquitate?

2 da Edomiten Doeg kom og meldte Saul, at David var gaaet ind i Ahimeleks Hus.

Tota die iniustitiam cogitavit lingua tua: sicut novacula acuta fecisti dolum.

3 Du stærke, hvi bryster du dig af din Ondskab imod den fromme?

Dilexisti malitiam super benignitatem: iniquitatem magis quam loqui æquitatem.

4 Du pønser hele Dagen paa ondt; din Tunge er hvas som en Kniv, du Rænkesmed,

Dilexisti omnia verba præcipitationis, lingua dolosa.

5 du foretrækker ondt for godt, Løgn for sanddru Tale. (Sela)

Propterea Deus destruet te in finem, evellet te, et emigrabit te de tabernaculo tuo: et radicem tuam de terra viventium.

6 Du elsker al ødelæggende Tale, du falske Tunge!

Videbunt iusti, et timebunt, et super eum ridebunt, et dicent:

7 Derfor styrte Gud dig for evigt, han gribe dig, rive dig ud af dit Telt, han rykke dig op af de levendes Land! (Sela)

ecce homo, qui non posuit Deum adiutorem suum: Sed speravit in multitudine divitiarum suarum: et prævaluit in vanitate sua.

8 De retfærdige ser det, frygter og haaner ham leende:

Ego autem, sicut oliva fructifera in domo Dei, speravi in misericordia Dei in æternum: et in sæculum sæculi.

9 »Se der den Mand, der ej gjorde Gud til sit Værn, men stoled paa sin megen Rigdom, trodsed paa sin Velstand!« Men jeg er som et frodigt Olietræ i Guds Hus, Guds Miskundhed stoler jeg evigt og altid paa. Evindelig takker jeg dig, fordi du greb ind; jeg vidner iblandt dine fromme, at godt er dit Navn.

Confitebor tibi in sæculum quia fecisti: et expectabo nomen tuum, quoniam bonum est in conspectu sanctorum tuorum.