Salme 52

1 Til Sangmesteren. En Maskil af David,

[Psalm lal David, ma Simla tukun Doeg, Mwet Edom, el som nu yorol Saul ac Fahk nu sel lah David el Som tari nu lohm sel Ahimelech.] O mwet fulat se, efu kom ku konkin ke ma koluk lom? Lungkulang lun God uh oan nwe tok.

2 da Edomiten Doeg kom og meldte Saul, at David var gaaet ind i Ahimeleks Hus.

Kom suk inkanek in akkolukye mwet saya. Loum oana sie resa kosroh. Kom kinauk kikiap in pacl nukewa.

3 Du stærke, hvi bryster du dig af din Ondskab imod den fromme?

Kom lungse ma koluk yohk liki ma wo, Ac ma sutuu yohk liki ma pwaye.

4 Du pønser hele Dagen paa ondt; din Tunge er hvas som en Kniv, du Rænkesmed,

Kom lungsena akngalye mwet ke kas lom, kom mwet kikiap!

5 du foretrækker ondt for godt, Løgn for sanddru Tale. (Sela)

Ke ma inge God El ac fah kunauskomla nwe tok; El ac fah sruokkomi ac tulakinkomla liki lohm sum; El ac fah moklekomla liki facl sin mwet moul.

6 Du elsker al ødelæggende Tale, du falske Tunge!

Ke mwet suwoswos elos ac liye ma inge elos ac fah sangeng; Na elos ac fah isrun kom ac fahk,

7 Derfor styrte Gud dig for evigt, han gribe dig, rive dig ud af dit Telt, han rykke dig op af de levendes Land! (Sela)

“Liye, pa inge sie mwet su tia suk kasru sin God, A el lulalfongi na ke mwe kasrup yohk lal sifacna, Ac suk moul misla nu sel ke inkanek in sulallal.”

8 De retfærdige ser det, frygter og haaner ham leende:

A funu nga, nga oana soko sak olive su kapak in lohm sin God; Nga ac lulalfongi ke lungse kawil lal nwe tok.

9 »Se der den Mand, der ej gjorde Gud til sit Værn, men stoled paa sin megen Rigdom, trodsed paa sin Velstand!« Men jeg er som et frodigt Olietræ i Guds Hus, Guds Miskundhed stoler jeg evigt og altid paa. Evindelig takker jeg dig, fordi du greb ind; jeg vidner iblandt dine fromme, at godt er dit Navn.

Nga ac fah kulo nu sum pacl nukewa, O God, ke orekma lom; Ye mutun mwet lom Nga ac fah fahkak tuh kom wo.