Salme 52

1 Til Sangmesteren. En Maskil af David,

To victorie, the salm of Dauid, `whanne Doech Idumei cam, and telde to Saul, and seide to him, Dauid cam in to the hows of Abymelech. What hast thou glorie in malice; which art miyti in wickidnesse?

2 da Edomiten Doeg kom og meldte Saul, at David var gaaet ind i Ahimeleks Hus.

Al dai thi tunge thouyte vnriytfulnesse; as a scharp rasour thou hast do gile.

3 Du stærke, hvi bryster du dig af din Ondskab imod den fromme?

Thou louedist malice more than benygnite; `thou louedist wickidnesse more than to speke equite.

4 Du pønser hele Dagen paa ondt; din Tunge er hvas som en Kniv, du Rænkesmed,

Thou louedist alle wordis of casting doun; with a gileful tunge.

5 du foretrækker ondt for godt, Løgn for sanddru Tale. (Sela)

Therfor God schal distrie thee in to the ende, he schal drawe thee out bi the roote, and he schal make thee to passe awei fro thi tabernacle; and thi roote fro the lond of lyuynge men.

6 Du elsker al ødelæggende Tale, du falske Tunge!

Iust men schulen se, and schulen drede; and thei schulen leiye on hym, and thei schulen seie, Lo!

7 Derfor styrte Gud dig for evigt, han gribe dig, rive dig ud af dit Telt, han rykke dig op af de levendes Land! (Sela)

the man that settide not God his helpere. But he hopide in the multitude of his richessis; and hadde maistrie in his vanite.

8 De retfærdige ser det, frygter og haaner ham leende:

Forsothe Y, as a fruytful olyue tre in the hous of God; hopide in the merci of God with outen ende, and in to the world of world.

9 »Se der den Mand, der ej gjorde Gud til sit Værn, men stoled paa sin megen Rigdom, trodsed paa sin Velstand!« Men jeg er som et frodigt Olietræ i Guds Hus, Guds Miskundhed stoler jeg evigt og altid paa. Evindelig takker jeg dig, fordi du greb ind; jeg vidner iblandt dine fromme, at godt er dit Navn.

Y schal knowleche to thee in to the world, for thou hast do mercy to me; and Y schal abide thi name, for it is good in the siyt of thi seyntis.