< Salme 52 >

1 Til Sangmesteren. En Maskil af David,
Til Sangmesteren; en Undervisning af David,
2 da Edomiten Doeg kom og meldte Saul, at David var gaaet ind i Ahimeleks Hus.
der Edomiteren Doeg kom med Underretning til Saul og sagde til ham: David er kommen i Akimeleks Hus.
3 Du stærke, hvi bryster du dig af din Ondskab imod den fromme?
Hvorfor roser du dig af Ondskab, du vældige? Guds Miskundhed varer den ganske Dag.
4 Du pønser hele Dagen paa ondt; din Tunge er hvas som en Kniv, du Rænkesmed,
Paa idel Skade arbejder din Tunge, som en skærpet Ragekniv, du, som øver Svig!
5 du foretrækker ondt for godt, Løgn for sanddru Tale. (Sela)
Du elsker ondt mere end godt, Løgn fremfor at tale Retfærdighed. (Sela)
6 Du elsker al ødelæggende Tale, du falske Tunge!
Du elsker alle fordærvelige Ord, du svigefulde Tunge!
7 Derfor styrte Gud dig for evigt, han gribe dig, rive dig ud af dit Telt, han rykke dig op af de levendes Land! (Sela)
Men Gud skal og nedbryde dig for evig Tid; han skal borttage dig og udrydde dig af Teltet, ja, oprykke dig med Rode af de levendes Land. (Sela)
8 De retfærdige ser det, frygter og haaner ham leende:
Og de retfærdige skulle se det og frygte og spotte over ham og sige:
9 »Se der den Mand, der ej gjorde Gud til sit Værn, men stoled paa sin megen Rigdom, trodsed paa sin Velstand!« Men jeg er som et frodigt Olietræ i Guds Hus, Guds Miskundhed stoler jeg evigt og altid paa. Evindelig takker jeg dig, fordi du greb ind; jeg vidner iblandt dine fromme, at godt er dit Navn.
Se der den Mand, som ikke holdt Gud for sin Styrke, men forlod sig paa sin megen Rigdom, blev stærk ved sin Ondskab! Men jeg er som et grønt Olietræ i Guds Hus; jeg forlader mig paa Guds Miskundhed evindelig og altid. Jeg vil takke dig evindelig, thi du gjorde det; og jeg vil bie efter dit Navn — thi det er godt — i Paasyn af dine hellige.

< Salme 52 >