Salme 52

1 Til Sangmesteren. En Maskil af David,

Katoeng kruek zaehoikung hanah. David ih Maskil. Edom kami Dog loe Saul khaeah caeh moe, David loe Abimelek im ah caeh boeh, tiah a naa. Nang thacak kami, tikhoe kasae sak nam oek haih loe? Sithaw hoihhaih loe cak poe.

2 da Edomiten Doeg kom og meldte Saul, at David var gaaet ind i Ahimeleks Hus.

Na palai loe haita kanoe baktiah, kasae sak han ih khue to poek pongah, alighaih tok to a sak.

3 Du stærke, hvi bryster du dig af din Ondskab imod den fromme?

Nang loe kahoih hmuen pongah kasae hmuen to na palung kue moe, loktang lok thuih pongah loe, amsawnlok thuih to na koeh kue. (Selah)

4 Du pønser hele Dagen paa ondt; din Tunge er hvas som en Kniv, du Rænkesmed,

Aw aling thaih palai, nang loe kasae lokthuihaih to na koeh.

5 du foretrækker ondt for godt, Løgn for sanddru Tale. (Sela)

Nang loe Sithaw mah dungzan khoek to amrosak tih, na haek ving ueloe, na ohhaih ahmuen hoiah azuk ving tih; ka hing kaminawk ohhaih prae thung hoiah na tangzun to aphongh ving tih. (Selah)

6 Du elsker al ødelæggende Tale, du falske Tunge!

Katoeng kaminawk mah hnuk o naah, zii o ueloe, anih to pahnui o thui tih:

7 Derfor styrte Gud dig for evigt, han gribe dig, rive dig ud af dit Telt, han rykke dig op af de levendes Land! (Sela)

Sithaw oep ai, angmah angraenghaih oep kami, kasae sakhaih caksak kaminawk to khen oh, tiah thui o tih.

8 De retfærdige ser det, frygter og haaner ham leende:

Toe kai loe Sithaw imthung ih kahing olive thing baktiah ka oh: kai loe Sithaw amlunghaih ni dungzan hoi dungzan khoek to kang oep haih.

9 »Se der den Mand, der ej gjorde Gud til sit Værn, men stoled paa sin megen Rigdom, trodsed paa sin Velstand!« Men jeg er som et frodigt Olietræ i Guds Hus, Guds Miskundhed stoler jeg evigt og altid paa. Evindelig takker jeg dig, fordi du greb ind; jeg vidner iblandt dine fromme, at godt er dit Navn.

Na sak pacoeng ih hmuen pongah, dungzan khoek to kang pakoeh han: na hoih pongah, nangmah ih kaciim kaminawk hmaa ah, na hmin to ka zing han.