< Salme 51 >
1 Til Sangmesteren. En Salme af David,
Načelniku godbe, psalm Davidov, Ko je prišel k njemu Natan prerok, potem ko se je bil sešèl z Betsebo. Milosten mi bodi, o Bog, po dobroti svoji; po obilosti svojega usmiljenja izbriši pregrehe moje.
2 dengang Natan kom til ham, efter at han havde været inde hos Batseba.
Dobro me operi krivice moje, in greha mojega očisti me.
3 Gud, vær mig naadig efter din Miskundhed, udslet mine Overtrædelser efter din store Barmhjertighed,
Ker pregrehe svoje jaz spoznavam, in greh moj biva mi vedno pred očmi.
4 tvæt mig fuldkommen ren for min Skyld og rens mig for min Synd!
Tebi, tebi samemu sem grešil, in storil kar se zlo vidi v tvojih očeh; da se opravičiš v govorih svojih; čist si, kader ti sodiš.
5 Mine Overtrædelser kender jeg jo, min Synd staar mig altid for Øje.
Glej, v krivici sem storjen in v grehu me je spočela mati moja.
6 Mod dig har jeg syndet, mod dig alene, og gjort, hvad i dine Øjne er ondt, at du maa faa Ret, naar du taler, staa ren, naar du dømmer.
Glej, resnice se raduješ v osrčji; in skrivaj si mi razodél modrost svojo.
7 Se, jeg er født i Misgerning, min Moder undfanged mig i Synd.
Očisti me z isopom, da bodem čist; operi me, da bodem bel nad sneg.
8 Du elsker jo Sandhed i Hjertets Løndom, saa lær mig da Visdom i Hjertedybet.
Stóri, da čujem veselje in radost, radujejo se kosti, katere si potrl.
9 Rens mig for Synd med Ysop, tvæt mig hvidere end Sne;
Skrij srdito obličje svoje grehom mojim, in vse krivice moje izbriši.
10 mæt mig med Fryd og Glæde, lad de Ben, du knuste, juble;
Srce mi čisto ustvari, Bog, in duh krepak ponovi v meni.
11 skjul dit Aasyn for mine Synder, udslet alle mine Misgerninger;
Ne zavrzi me izpred svojega obličja; in svojega svetega duha ne jemlji od mene nazaj.
12 skab mig, o Gud, et rent Hjerte, giv en ny, en stadig Aand i mit Indre;
Daj mi nazaj veselje blaginje svoje; in z duhom blagodušnosti podpiraj me.
13 kast mig ikke bort fra dit Aasyn, tag ikke din hellige Aand fra mig;
Učil bodem krivičnike pota tvoja, da se grešniki povrnejo k tebi.
14 glæd mig igen med din Frelse, giv mig til Støtte en villig Aand!
Reši me krvi, o Bog, Bog blaginje moje; jezik moj naj poje pravico tvojo.
15 Da vil jeg lære Overtrædere dine Veje, og Syndere skal vende om til dig.
Gospod, odpri moje ustne, in usta moja bodejo oznanjala hvalo tvojo.
16 Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud, saa skal min Tunge lovsynge din Retfærd;
Ker ne veseliš se daritve; nočeš, da dajem žgalni dar.
17 Herre, aaben mine Læber, saa skal min Mund forkynde din Pris.
Daritve Božje so duh potrt; srca potrtega in pobitega, o Bog, ne zametaš.
18 Thi i Slagtoffer har du ikke Behag, og gav jeg et Brændoffer, vandt det dig ikke.
Oblagodari po dobri volji Sijon; sezidaj zidovje Jeruzalemsko.
19 Offer for Gud er en sønderbrudt Aand; et sønderbrudt, sønderknust Hjerte agter du ikke ringe, o Gud. Gør vel i din Naade mod Zion, opbyg Jerusalems Mure! Da skal du have Behag i rette Ofre, Brænd— og Heloffer, da bringes Tyre op paa dit Alter.
Tedaj se bodeš veselil daritev pravice, žgalnih in celih daritev; tedaj bodo pobožni pokladali junce na tvoj oltar.