Salme 51

1 Til Sangmesteren. En Salme af David,

Smiluj se na me, Bože, po milosti svojoj, i po velikoj dobroti svojoj oèisti bezakonje moje.

2 dengang Natan kom til ham, efter at han havde været inde hos Batseba.

Operi me dobro od bezakonja mojega, i od grijeha mojega oèisti me.

3 Gud, vær mig naadig efter din Miskundhed, udslet mine Overtrædelser efter din store Barmhjertighed,

Jer ja znam prijestupe svoje, i grijeh je moj jednako preda mnom.

4 tvæt mig fuldkommen ren for min Skyld og rens mig for min Synd!

Samome tebi zgriješih, i na tvoje oèi zlo uèinih, a ti si pravedan u rijeèima svojim i èist u sudu svojem.

5 Mine Overtrædelser kender jeg jo, min Synd staar mig altid for Øje.

Gle, u bezakonju rodih se, i u grijehu zatrudnje mati moja mnom.

6 Mod dig har jeg syndet, mod dig alene, og gjort, hvad i dine Øjne er ondt, at du maa faa Ret, naar du taler, staa ren, naar du dømmer.

Gle, istinu ljubiš u srcu, i iznutra javljaš mi mudrost.

7 Se, jeg er født i Misgerning, min Moder undfanged mig i Synd.

Pokropi me isopom, i oèistiæu se; umij me, i biæu bjelji od snijega.

8 Du elsker jo Sandhed i Hjertets Løndom, saa lær mig da Visdom i Hjertedybet.

Daj mi da slušam radost i veselje, da se prenu kosti koje si potro.

9 Rens mig for Synd med Ysop, tvæt mig hvidere end Sne;

Odvrati lice svoje od grijeha mojih, i sva bezakonja moja oèisti.

10 mæt mig med Fryd og Glæde, lad de Ben, du knuste, juble;

Uèini mi, Bože, èisto srce, i duh prav ponovi u meni.

11 skjul dit Aasyn for mine Synder, udslet alle mine Misgerninger;

Nemoj me odvrgnuti od lica svojega, i svetoga duha svojega nemoj uzeti od mene.

12 skab mig, o Gud, et rent Hjerte, giv en ny, en stadig Aand i mit Indre;

Vrati mi radost spasenja svojega, i duh vladalaèki neka me potkrijepi.

13 kast mig ikke bort fra dit Aasyn, tag ikke din hellige Aand fra mig;

Nauèiæu bezakonike putovima tvojim, i grješnici k tebi æe se obratiti.

14 glæd mig igen med din Frelse, giv mig til Støtte en villig Aand!

Izbavi me od krvi, Bože, Bože, spasitelju moj, i jezik æe moj glasiti pravdu tvoju.

15 Da vil jeg lære Overtrædere dine Veje, og Syndere skal vende om til dig.

Gospode! otvori usta moja, i ona æe kazati hvalu tvoju.

16 Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud, saa skal min Tunge lovsynge din Retfærd;

Jer žrtve neæeš: ja bih je prinio; za žrtve paljenice ne mariš.

17 Herre, aaben mine Læber, saa skal min Mund forkynde din Pris.

Žrtva je Bogu duh skrušen, srca skrušena i poništena ne odbacuješ, Bože.

18 Thi i Slagtoffer har du ikke Behag, og gav jeg et Brændoffer, vandt det dig ikke.

Po dobroti svojoj, Gospode, èini dobro Sionu, podigni zidove Jerusalimske.

19 Offer for Gud er en sønderbrudt Aand; et sønderbrudt, sønderknust Hjerte agter du ikke ringe, o Gud. Gør vel i din Naade mod Zion, opbyg Jerusalems Mure! Da skal du have Behag i rette Ofre, Brænd— og Heloffer, da bringes Tyre op paa dit Alter.

Onda æe ti biti mile žrtve pravde, prinosi i žrtve paljenice; onda æe metati na žrtvenik tvoj teoce.