Salme 51
1 Til Sangmesteren. En Salme af David,
In finem. Psalmus David, cum venit ad eum Nathan propheta, quando intravit ad Bethsabee. [Miserere mei, Deus, secundum magnam misericordiam tuam; et secundum multitudinem miserationum tuarum, dele iniquitatem meam.
2 dengang Natan kom til ham, efter at han havde været inde hos Batseba.
Amplius lava me ab iniquitate mea, et a peccato meo munda me.
3 Gud, vær mig naadig efter din Miskundhed, udslet mine Overtrædelser efter din store Barmhjertighed,
Quoniam iniquitatem meam ego cognosco, et peccatum meum contra me est semper.
4 tvæt mig fuldkommen ren for min Skyld og rens mig for min Synd!
Tibi soli peccavi, et malum coram te feci; ut justificeris in sermonibus tuis, et vincas cum judicaris.
5 Mine Overtrædelser kender jeg jo, min Synd staar mig altid for Øje.
Ecce enim in iniquitatibus conceptus sum, et in peccatis concepit me mater mea.
6 Mod dig har jeg syndet, mod dig alene, og gjort, hvad i dine Øjne er ondt, at du maa faa Ret, naar du taler, staa ren, naar du dømmer.
Ecce enim veritatem dilexisti; incerta et occulta sapientiæ tuæ manifestasti mihi.
7 Se, jeg er født i Misgerning, min Moder undfanged mig i Synd.
Asperges me hyssopo, et mundabor; lavabis me, et super nivem dealbabor.
8 Du elsker jo Sandhed i Hjertets Løndom, saa lær mig da Visdom i Hjertedybet.
Auditui meo dabis gaudium et lætitiam, et exsultabunt ossa humiliata.
9 Rens mig for Synd med Ysop, tvæt mig hvidere end Sne;
Averte faciem tuam a peccatis meis, et omnes iniquitates meas dele.
10 mæt mig med Fryd og Glæde, lad de Ben, du knuste, juble;
Cor mundum crea in me, Deus, et spiritum rectum innova in visceribus meis.
11 skjul dit Aasyn for mine Synder, udslet alle mine Misgerninger;
Ne projicias me a facie tua, et spiritum sanctum tuum ne auferas a me.
12 skab mig, o Gud, et rent Hjerte, giv en ny, en stadig Aand i mit Indre;
Redde mihi lætitiam salutaris tui, et spiritu principali confirma me.
13 kast mig ikke bort fra dit Aasyn, tag ikke din hellige Aand fra mig;
Docebo iniquos vias tuas, et impii ad te convertentur.
14 glæd mig igen med din Frelse, giv mig til Støtte en villig Aand!
Libera me de sanguinibus, Deus, Deus salutis meæ, et exsultabit lingua mea justitiam tuam.
15 Da vil jeg lære Overtrædere dine Veje, og Syndere skal vende om til dig.
Domine, labia mea aperies, et os meum annuntiabit laudem tuam.
16 Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud, saa skal min Tunge lovsynge din Retfærd;
Quoniam si voluisses sacrificium, dedissem utique; holocaustis non delectaberis.
17 Herre, aaben mine Læber, saa skal min Mund forkynde din Pris.
Sacrificium Deo spiritus contribulatus; cor contritum et humiliatum, Deus, non despicies.
18 Thi i Slagtoffer har du ikke Behag, og gav jeg et Brændoffer, vandt det dig ikke.
Benigne fac, Domine, in bona voluntate tua Sion, ut ædificentur muri Jerusalem.
19 Offer for Gud er en sønderbrudt Aand; et sønderbrudt, sønderknust Hjerte agter du ikke ringe, o Gud. Gør vel i din Naade mod Zion, opbyg Jerusalems Mure! Da skal du have Behag i rette Ofre, Brænd— og Heloffer, da bringes Tyre op paa dit Alter.
Tunc acceptabis sacrificium justitiæ, oblationes et holocausta; tunc imponent super altare tuum vitulos.]
