< Salme 51 >
1 Til Sangmesteren. En Salme af David,
To the Overseer. — A Psalm of David, in the coming in unto him of Nathan the prophet, when he hath gone in unto Bath-Sheba. Favour me, O God, according to Thy kindness, According to the abundance of Thy mercies, Blot out my transgressions.
2 dengang Natan kom til ham, efter at han havde været inde hos Batseba.
Thoroughly wash me from mine iniquity, And from my sin cleanse me,
3 Gud, vær mig naadig efter din Miskundhed, udslet mine Overtrædelser efter din store Barmhjertighed,
For my transgressions I do know, And my sin [is] before me continually.
4 tvæt mig fuldkommen ren for min Skyld og rens mig for min Synd!
Against Thee, Thee only, I have sinned, And done the evil thing in Thine eyes, So that Thou art righteous in Thy words, Thou art pure in Thy judging.
5 Mine Overtrædelser kender jeg jo, min Synd staar mig altid for Øje.
Lo, in iniquity I have been brought forth, And in sin doth my mother conceive me.
6 Mod dig har jeg syndet, mod dig alene, og gjort, hvad i dine Øjne er ondt, at du maa faa Ret, naar du taler, staa ren, naar du dømmer.
Lo, truth Thou hast desired in the inward parts, And in the hidden part Wisdom Thou causest me to know.
7 Se, jeg er født i Misgerning, min Moder undfanged mig i Synd.
Thou cleansest me with hyssop and I am clean, Washest me, and than snow I am whiter.
8 Du elsker jo Sandhed i Hjertets Løndom, saa lær mig da Visdom i Hjertedybet.
Thou causest me to hear joy and gladness, Thou makest joyful bones Thou hast bruised.
9 Rens mig for Synd med Ysop, tvæt mig hvidere end Sne;
Hide Thy face from my sin. And all mine iniquities blot out.
10 mæt mig med Fryd og Glæde, lad de Ben, du knuste, juble;
A clean heart prepare for me, O God, And a right spirit renew within me.
11 skjul dit Aasyn for mine Synder, udslet alle mine Misgerninger;
Cast me not forth from Thy presence, And Thy Holy Spirit take not from me.
12 skab mig, o Gud, et rent Hjerte, giv en ny, en stadig Aand i mit Indre;
Restore to me the joy of Thy salvation, And a willing spirit doth sustain me.
13 kast mig ikke bort fra dit Aasyn, tag ikke din hellige Aand fra mig;
I teach transgressors Thy ways, And sinners unto Thee do return.
14 glæd mig igen med din Frelse, giv mig til Støtte en villig Aand!
Deliver me from blood, O God, God of my salvation, My tongue singeth of Thy righteousness.
15 Da vil jeg lære Overtrædere dine Veje, og Syndere skal vende om til dig.
O Lord, my lips thou dost open, And my mouth declareth Thy praise.
16 Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud, saa skal min Tunge lovsynge din Retfærd;
For Thou desirest not sacrifice, or I give [it], Burnt-offering Thou acceptest not.
17 Herre, aaben mine Læber, saa skal min Mund forkynde din Pris.
The sacrifices of God [are] a broken spirit, A heart broken and bruised, O God, Thou dost not despise.
18 Thi i Slagtoffer har du ikke Behag, og gav jeg et Brændoffer, vandt det dig ikke.
Do good in Thy good pleasure with Zion, Thou dost build the walls of Jerusalem.
19 Offer for Gud er en sønderbrudt Aand; et sønderbrudt, sønderknust Hjerte agter du ikke ringe, o Gud. Gør vel i din Naade mod Zion, opbyg Jerusalems Mure! Da skal du have Behag i rette Ofre, Brænd— og Heloffer, da bringes Tyre op paa dit Alter.
Then Thou desirest sacrifices of righteousness, Burnt-offering, and whole burnt-offering, Then they offer bullocks on thine altar!