Salme 51
1 Til Sangmesteren. En Salme af David,
Zborovođi. Psalam. Davidov. Kad je k Davidu došao prorok Natan poslije njegova grijeha Smiluj mi se, Bože, po milosrđu svome, po velikom smilovanju izbriši moje bezakonje!
2 dengang Natan kom til ham, efter at han havde været inde hos Batseba.
Operi me svega od moje krivice, od grijeha me mojeg očisti!
3 Gud, vær mig naadig efter din Miskundhed, udslet mine Overtrædelser efter din store Barmhjertighed,
Bezakonje svoje priznajem, grijeh je moj svagda preda mnom.
4 tvæt mig fuldkommen ren for min Skyld og rens mig for min Synd!
Tebi, samom tebi ja sam zgriješio i učinio što je zlo pred tobom: pravedan ćeš biti kad progovoriš, bez prijekora kada presudiš.
5 Mine Overtrædelser kender jeg jo, min Synd staar mig altid for Øje.
Evo, grešan sam već rođen, u grijehu me zače majka moja.
6 Mod dig har jeg syndet, mod dig alene, og gjort, hvad i dine Øjne er ondt, at du maa faa Ret, naar du taler, staa ren, naar du dømmer.
Evo, ti ljubiš srce iskreno, u dubini duše učiš me mudrosti.
7 Se, jeg er født i Misgerning, min Moder undfanged mig i Synd.
Poškropi me izopom da se očistim, operi me, i bit ću bjelji od snijega!
8 Du elsker jo Sandhed i Hjertets Løndom, saa lær mig da Visdom i Hjertedybet.
Objavi mi radost i veselje, nek' se obraduju kosti satrvene!
9 Rens mig for Synd med Ysop, tvæt mig hvidere end Sne;
Odvrati lice od grijeha mojih, izbriši svu moju krivicu!
10 mæt mig med Fryd og Glæde, lad de Ben, du knuste, juble;
Čisto srce stvori mi, Bože, i duh postojan obnovi u meni!
11 skjul dit Aasyn for mine Synder, udslet alle mine Misgerninger;
Ne odbaci me od lica svojega i svoga svetog duha ne uzmi od mene!
12 skab mig, o Gud, et rent Hjerte, giv en ny, en stadig Aand i mit Indre;
Vrati mi radost svoga spasenja i učvrsti me duhom spremnim!
13 kast mig ikke bort fra dit Aasyn, tag ikke din hellige Aand fra mig;
Učit ću bezakonike tvojim stazama, i grešnici tebi će se obraćati.
14 glæd mig igen med din Frelse, giv mig til Støtte en villig Aand!
Oslobodi me od krvi prolivene, Bože, Bože spasitelju moj! Nek' mi jezik kliče pravednosti tvojoj!
15 Da vil jeg lære Overtrædere dine Veje, og Syndere skal vende om til dig.
Otvori, Gospodine, usne moje, i usta će moja naviještati hvalu tvoju.
16 Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud, saa skal min Tunge lovsynge din Retfærd;
Žrtve ti se ne mile, kad bih dao paljenicu, ti je ne bi primio.
17 Herre, aaben mine Læber, saa skal min Mund forkynde din Pris.
Žrtva Bogu duh je raskajan, srce raskajano, ponizno, Bože, nećeš prezreti.
18 Thi i Slagtoffer har du ikke Behag, og gav jeg et Brændoffer, vandt det dig ikke.
U svojoj dobroti milostiv budi Sionu i opet sagradi jeruzalemske zidine!
19 Offer for Gud er en sønderbrudt Aand; et sønderbrudt, sønderknust Hjerte agter du ikke ringe, o Gud. Gør vel i din Naade mod Zion, opbyg Jerusalems Mure! Da skal du have Behag i rette Ofre, Brænd— og Heloffer, da bringes Tyre op paa dit Alter.
Tada će ti biti mile žrtve pravedne i tad će se prinosit' teoci na žrtveniku tvojemu.
