Salme 51
1 Til Sangmesteren. En Salme af David,
Kathutkung: Devit Oe Cathut, na pahren han ngai e patetlah na pahren haw. Kapap ni teh kahawi e na lungmanae dawkvah, kâtapoenae hah na tha pouh haw.
2 dengang Natan kom til ham, efter at han havde været inde hos Batseba.
Ka sakpayon e pueng kathoungcalah na pâsu pouh haw. Ka yonnae dawk hoi na thoung sak haw.
3 Gud, vær mig naadig efter din Miskundhed, udslet mine Overtrædelser efter din store Barmhjertighed,
Kâtapoenae hah ka panue toe. Ka yonnae teh pou ka pouk.
4 tvæt mig fuldkommen ren for min Skyld og rens mig for min Synd!
Nang taranlahoi nang koe roeroe ka yon toe. Na mithmu vah hawihoehnae ka sak toe. Ka kong na dei toteh atang doeh. Lawk na ceng toteh, toun han awm hoeh.
5 Mine Overtrædelser kender jeg jo, min Synd staar mig altid for Øje.
Kai teh payonnae lahoi khe e lah ka o teh, anu ni yon hoi doeh na vawn toe.
6 Mod dig har jeg syndet, mod dig alene, og gjort, hvad i dine Øjne er ondt, at du maa faa Ret, naar du taler, staa ren, naar du dømmer.
Lungthin kalan e hah na ngai dawkvah, ka lungthin thung lungangnae hah na cangkhai haw.
7 Se, jeg er født i Misgerning, min Moder undfanged mig i Synd.
Dingsala hoi na hui haw, ka thoung han. Na pâsu haw tadamtui patetlah ka pangaw han.
8 Du elsker jo Sandhed i Hjertets Løndom, saa lær mig da Visdom i Hjertedybet.
Na khoe tangcoung e hrunaw konawm nahanlah, konawmnae hoi lunghawinae lawk na thaisak haw.
9 Rens mig for Synd med Ysop, tvæt mig hvidere end Sne;
Ka yonnae dawk hoi na minhmai hrawk nateh, ka yonnae pueng hah na takhoe pouh haw.
10 mæt mig med Fryd og Glæde, lad de Ben, du knuste, juble;
Oe Cathut, ka thungvah lungthin kathoung bout sak nateh, kai dawk kacakpounge muitha hah bout roung sak haw.
11 skjul dit Aasyn for mine Synder, udslet alle mine Misgerninger;
Nang koehoi na pâlei hanh lah a. Na Kathoung Muitha teh kai koehoi na lat pouh hanh.
12 skab mig, o Gud, et rent Hjerte, giv en ny, en stadig Aand i mit Indre;
Na rungngangnae dawk konawmnae hah bout na poe haw. Hringpasoungnae na Muitha hoi na kuen haw.
13 kast mig ikke bort fra dit Aasyn, tag ikke din hellige Aand fra mig;
Hottelah, kâtapoenaw hah na lamthung ka cangkhai vaiteh, tamikayonnaw teh nang koe a kâthung awh han.
14 glæd mig igen med din Frelse, giv mig til Støtte en villig Aand!
Oe Cathut, kaie rungngangnae Cathut, tami thei e yon hoi na hlout sak haw. Na lannae hah ka lai ni kacaipounglah la a sak han.
15 Da vil jeg lære Overtrædere dine Veje, og Syndere skal vende om til dig.
Oe BAWIPA, ka pahni heh paawng nateh, ka pahni ni na pholen han.
16 Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud, saa skal min Tunge lovsynge din Retfærd;
Bangkongtetpawiteh, thuengnae hah na ngai e nahoeh. Hoehpawiteh, yo na poe han doeh toe. Hmaisawi thuengnae dawk hai na lungyouknae awm hoeh.
17 Herre, aaben mine Læber, saa skal min Mund forkynde din Pris.
Cathut ngai e patetlah thuengnae hateh, muitha rek e hah doeh. Lungthin rek laihoi pankângai e heh, Oe Cathut, banglahai noutna laipalah na awm mahoeh.
18 Thi i Slagtoffer har du ikke Behag, og gav jeg et Brændoffer, vandt det dig ikke.
Zion vah na ngai e hawinae hah sak haw, Jerusalem rapan hah kangdout sak haw.
19 Offer for Gud er en sønderbrudt Aand; et sønderbrudt, sønderknust Hjerte agter du ikke ringe, o Gud. Gør vel i din Naade mod Zion, opbyg Jerusalems Mure! Da skal du have Behag i rette Ofre, Brænd— og Heloffer, da bringes Tyre op paa dit Alter.
Hottelah hoiyah, lannae thuengnae hoi hmaisawi thuengnae hoi takbuem hmaisawi thuengnae dawk na lunghawi vaiteh, na thuengnae khoungroe van vah, maitotan hah a thueng awh han.
