Salme 50

1 En Salme af Asaf. Gud, Gud HERREN taled og stævnede Jorden hid fra Sol i Opgang til Sol i Bjærge;

Mogočen Bog, celó Gospod, je spregovoril in poklical zemljo od sončnega vzhoda do njegovega zahoda.

2 fra Zion, Skønhedens Krone, viste Gud sig i Straaleglans

S Siona, popolne lepote, je zasijal Bog.

3 — vor Gud komme og tie ikke! — Foran ham gik fortærende Ild, omkring ham rasede Storm;

Naš Bog bo prišel in ne bo molčal. Ogenj bo požiral pred njim in okoli njega bo zelo viharno.

4 han stævned Himlen deroppe hid og Jorden for at dømme sit Folk:

Klical bo k nebesom od zgoraj in k zemlji, da bo lahko sodil svoje ljudstvo.

5 »Saml mig mine fromme, der sluttede Pagt med mig ved Ofre!«

»Zberite k meni moje svete, tiste, ki so z žrtvijo sklenili zavezo z menoj.«

6 Og Himlen forkyndte hans Retfærd, at Gud er den, der dømmer. (Sela)

Nebesa bodo oznanjala njegovo pravičnost, kajti sam Bog je sodnik. (Sela)

7 Hør, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig, Gud, din Gud er jeg!

»Poslušaj, oh moje ljudstvo in govoril bom, oh Izrael in pričeval bom zoper tebe. Jaz sem Bog, celó tvoj Bog.

8 Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Brændofre har jeg jo stadig for Øje;

Ne bom te grajal zaradi tvojih klavnih daritev ali tvojih žgalnih daritev, da so bile nenehno pred menoj.

9 jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde;

Iz tvoje hiše ne bom vzel nobenega bikca niti kozlov iz tvojih staj.

10 thi mig tilhører alt Skovens Vildt, Dyrene paa de tusinde Bjerge;

Kajti vsaka gozdna žival je moja in živina na tisočêrih hribih.

11 jeg kender alle Bjergenes Fugle, har rede paa Markens Vrimmel.

Poznam vso gorsko perjad in divje poljske živali so moje.

12 Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er Jorderig og dets Fylde!

Če bi bil lačen, ti ne bi povedal, kajti zemeljski [krog] je moj in njegova polnost.

13 Mon jeg æder Tyres Kød eller drikker Bukkes Blod?

Mar bom jedel meso bikov ali pil kri koz?

14 Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Højeste dine Løfter.

Bogu daruj zahvaljevanje in svoje zaobljube izpolni Najvišjemu.

15 Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig,

Obrni se k meni v dnevu stiske, osvobodil te bom in ti me boš proslavil.«

16 Men til Den gudløse siger Gud: Hvi regner du op mine Bud og fører min Pagt i Munden,

Toda zlobnemu Bog govori: »Kaj delaš, da oznanjaš moje zakone ali da v svoja usta jemlješ mojo zavezo?

17 naar du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag din Ryg?

Ker sovražiš poučevanje in moje besede zavračaš za seboj.

18 Ser du en Tyv, slaar du Følge med ham, med Horkarle holder du til,

Ko vidiš tatu, se strinjaš z njim in si postal soudeleženec z zakonolomci.

19 slipper Munden løs med ondt, din Tunge bærer paa Svig.

Svoja usta izročaš v zlo in tvoj jezik snuje prevaro.

20 Du sidder og skænder din Broder, bagtaler din Moders Søn;

Sediš in govoriš zoper svojega brata, obrekuješ sina svoje matere.

21 det gør du, og jeg skulde tie, og du skulde tænke, jeg er som du! Revse dig vil jeg og gøre dig det klart.

Te stvari si storil, jaz pa sem molčal. Mislil si, da sem bil povsem takšen kakor ti. Toda grajal te bom in jih v vrsti postavil pred tvoje oči.

22 Mærk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer redningsløst sønder.

Torej preudarite to, vi, ki pozabljate Boga, da vas ne bom raztrgal na koščke in nikogar ne bo, da osvobodi.

23 Den, der ofrer Taksigelse, ærer mig; den, der agter paa Vejen, lader jeg se Guds Frelse.

Kdorkoli daruje hvalo, me poveličuje in tistemu, ki pravilno ureja svoje vedênje, bom pokazal Božjo rešitev duše.«