Salme 50
1 En Salme af Asaf. Gud, Gud HERREN taled og stævnede Jorden hid fra Sol i Opgang til Sol i Bjærge;
Pisarema raAsafi. Iye Wamasimba, Mwari, Jehovha, anotaura uye anodana nyika kubva pakubuda kwezuva kusvikira kwarinovirira.
2 fra Zion, Skønhedens Krone, viste Gud sig i Straaleglans
Kubva kuZioni, rakakwana parunako, Mwari anopenya.
3 — vor Gud komme og tie ikke! — Foran ham gik fortærende Ild, omkring ham rasede Storm;
Mwari wedu anouya uye haanganyarari; moto unoparadza pamberi pake, uye dutu rine hasha rakamupoteredza.
4 han stævned Himlen deroppe hid og Jorden for at dømme sit Folk:
Anodana matenga kumusoro, uye nenyika, kuti atonge vanhu vake achiti:
5 »Saml mig mine fromme, der sluttede Pagt med mig ved Ofre!«
“Ndiunganidzirei vatsvene vangu, vakaita sungano neni nechibayiro.”
6 Og Himlen forkyndte hans Retfærd, at Gud er den, der dømmer. (Sela)
Uye matenga anoparidza kururama kwake, nokuti Mwari amene ndiye mutongi. Sera
7 Hør, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig, Gud, din Gud er jeg!
“Inzwai, imi vanhu vangu, uye ndichataura, imi Israeri, uye ndichapupura pamusoro penyu: Ndini Mwari, Mwari wenyu.
8 Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Brændofre har jeg jo stadig for Øje;
Handikutukei nokuda kwezvibayiro zvenyu, kana zvipiriso zvenyu zvinopiswa, zvinogara zviri pamberi pangu.
9 jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde;
Handisi kuda hando inobva mudanga rako, kana mbudzi inobva muzvirugu zvako,
10 thi mig tilhører alt Skovens Vildt, Dyrene paa de tusinde Bjerge;
nokuti mhuka dzose dzesango ndedzangu, nemombe pamakomo chiuru.
11 jeg kender alle Bjergenes Fugle, har rede paa Markens Vrimmel.
Ndinoziva shiri dzose dziri mumakomo, uye zvisikwa zvose zvesango ndezvangu.
12 Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er Jorderig og dets Fylde!
Kana dai ndaiva nenzara, handaikuudza iwe, nokuti nyika ndeyangu, nezvose zviri mairi.
13 Mon jeg æder Tyres Kød eller drikker Bukkes Blod?
Ko, ndinodya nyama yehando kana kunwa ropa rembudzi here?
14 Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Højeste dine Løfter.
“Bayirai zvibayiro zvokuvonga kuna Mwari, zadzisai zvamakapikira Wokumusoro-soro,
15 Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig,
uye mudane kwandiri pazuva rokutambudzika; ndichakurwirai, uye imi muchandikudza.”
16 Men til Den gudløse siger Gud: Hvi regner du op mine Bud og fører min Pagt i Munden,
Asi kuna vakaipa, Mwari anoti: “Ko, une mvumo ipiko iwe yokuti ududzire mutemo wangu, kana kuisa sungano yangu pamiromo yako?
17 naar du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag din Ryg?
Unovenga kurayira kwangu, uye unorasira mashoko angu shure kwako.
18 Ser du en Tyv, slaar du Følge med ham, med Horkarle holder du til,
Paunoona mbavha, unowadzana nayo; unogoverana nemhombwe mugove wako.
19 slipper Munden løs med ondt, din Tunge bærer paa Svig.
Unoshandisa muromo wako kuita zvakaipa, uye unorovedza rurimi rwako kukunyengera.
20 Du sidder og skænder din Broder, bagtaler din Moders Søn;
Unogara uchipomera hama yako uye unoitira mwanakomana wamai vako makuhwa.
21 det gør du, og jeg skulde tie, og du skulde tænke, jeg er som du! Revse dig vil jeg og gøre dig det klart.
Zvinhu izvi wakazviita ini ndikaramba ndinyerere; wakafunga kuti ndakafanana newe. Asi ndichakutsiura uye ndichaisa mhosva iyi pamberi pako.
22 Mærk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer redningsløst sønder.
“Fungai izvi, imi vanokanganwa Mwari, kuti ndirege kukubvambura-bvamburai mukashaya angakununurai:
23 Den, der ofrer Taksigelse, ærer mig; den, der agter paa Vejen, lader jeg se Guds Frelse.
Munhu anobayira chibayiro chokuvonga ndiye anondikudza, uye anogadzira nzira kuitira kuti ndimuratidze ruponeso rwaMwari.”
