< Salme 50 >

1 En Salme af Asaf. Gud, Gud HERREN taled og stævnede Jorden hid fra Sol i Opgang til Sol i Bjærge;
Bog nad bogovima, Gospod, govori, i doziva zemlju od istoka sunèanoga do zapada.
2 fra Zion, Skønhedens Krone, viste Gud sig i Straaleglans
Sa Siona, koji je vrh krasote, javlja se Bog.
3 — vor Gud komme og tie ikke! — Foran ham gik fortærende Ild, omkring ham rasede Storm;
Ide Bog naš, i ne muèi; pred njim je oganj koji proždire, oko njega je bura velika.
4 han stævned Himlen deroppe hid og Jorden for at dømme sit Folk:
Doziva nebo ozgo i zemlju, da sudi narodu svojemu:
5 »Saml mig mine fromme, der sluttede Pagt med mig ved Ofre!«
“Skupite mi svece moje, koji su uèinili sa mnom zavjet na žrtvi.
6 Og Himlen forkyndte hans Retfærd, at Gud er den, der dømmer. (Sela)
I nebesa oglasiše pravdu njegovu, jer je taj sudija Bog.)
7 Hør, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig, Gud, din Gud er jeg!
Slušaj, narode moj, što æu ti kazati, Izrailju, što æu ti javiti. Ja sam Bog, Bog tvoj.
8 Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Brændofre har jeg jo stadig for Øje;
Neæu te za žrtve tvoje karati; tvoje žrtve paljenice svagda su preda mnom.
9 jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde;
Ne treba mi uzimati teleta iz doma tvojega, ni jariæa iz torova tvojih.
10 thi mig tilhører alt Skovens Vildt, Dyrene paa de tusinde Bjerge;
Jer je moje sve gorsko zvijerje, i stoka po planinama na tisuæe.
11 jeg kender alle Bjergenes Fugle, har rede paa Markens Vrimmel.
Znam sve ptice po gorama, i krasota poljska preda mnom je.
12 Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er Jorderig og dets Fylde!
Da ogladnim, ne bih tebi rekao, jer je moja vasiljena i sve što je u njoj.
13 Mon jeg æder Tyres Kød eller drikker Bukkes Blod?
Zar ja jedem meso volujsko, ili krv jareæu pijem?
14 Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Højeste dine Løfter.
Prinesi Bogu hvalu na žrtvu, i izvršuj višnjemu zavjete svoje.
15 Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig,
Prizovi me u nevolji svojoj, izbaviæu te, i ti me proslavi.”
16 Men til Den gudløse siger Gud: Hvi regner du op mine Bud og fører min Pagt i Munden,
A bezbožniku reèe Bog: zašto kazuješ uredbe moje i nosiš zavjet moj u ustima svojima?
17 naar du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag din Ryg?
A sam mrziš na nauku, i rijeèi moje bacaš za leða.
18 Ser du en Tyv, slaar du Følge med ham, med Horkarle holder du til,
Kad vidiš lupeža, pristaješ s njim, i s preljuboèincima imaš dijel.
19 slipper Munden løs med ondt, din Tunge bærer paa Svig.
Usta si svoja pustio da govore zlo, i jezik tvoj plete prijevare.
20 Du sidder og skænder din Broder, bagtaler din Moders Søn;
Sjediš i govoriš na brata svojega, sina matere svoje opadaš.
21 det gør du, og jeg skulde tie, og du skulde tænke, jeg er som du! Revse dig vil jeg og gøre dig det klart.
Ti si to èinio, ja muèah, a ti pomisli da sam ja kao ti. Oblièiæu te, metnuæu ti pred oèi grijehe tvoje.
22 Mærk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer redningsløst sønder.
Razumijte ovo koji zaboravljate Boga! inaèe æu zgrabiti, pa neæe niko izbaviti.
23 Den, der ofrer Taksigelse, ærer mig; den, der agter paa Vejen, lader jeg se Guds Frelse.
Onaj mene poštuje koji prinosi hvalu na žrtvu i koji je putem na opazu. Ja æu mu pokazati spasenje Božije.

< Salme 50 >