Salme 50
1 En Salme af Asaf. Gud, Gud HERREN taled og stævnede Jorden hid fra Sol i Opgang til Sol i Bjærge;
Nitsara t’Iehovà Andrianañahare Tsitongerè, nikoike ty tane toy boak’ am-panjiriha’ i àndroy sikal’ am-pitsofora’e añe.
2 fra Zion, Skønhedens Krone, viste Gud sig i Straaleglans
Hirik’e Tsiône ao, ty hafoniran-kamotsotsoreñe, ty fireandreañan’ Añahare.
3 — vor Gud komme og tie ikke! — Foran ham gik fortærende Ild, omkring ham rasede Storm;
Mb’ etoy i Andrianañaharen-tikañey, ie tsy hianjiñe; mamorototo aolo’e ty afo, iarisehoa’ ty tangololahy.
4 han stævned Himlen deroppe hid og Jorden for at dømme sit Folk:
Kanjie’e mb’andikerañe añ’abo eñe, naho mb’an-tane atoy hizaka’e ondati’eo:
5 »Saml mig mine fromme, der sluttede Pagt med mig ved Ofre!«
Atontono amako o norokoo, o nifañina amako an-tsoroñeo.
6 Og Himlen forkyndte hans Retfærd, at Gud er den, der dømmer. (Sela)
Mitsey ty havantaña’e o likerañeo; amy te Ie ro Andrianañahare, Ie ty Mpizaka. Selà
7 Hør, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig, Gud, din Gud er jeg!
Mijanjiña ry ondatiko, le hivolan-dRaho; Ry Israeleo, hisesehako, Izaho ro Andrianañahare, Andrianañahare’o.
8 Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Brændofre har jeg jo stadig for Øje;
Tsy o fisoroña’oo ro añendahako azo, ie añatrefako eo nainai’e o enga fañoroa’oo.
9 jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde;
Tsy ho rambeseko boak’añ’akiba’o ao ty añombelahy, ndra hirik’an-golobo’o ao ty oselahy.
10 thi mig tilhører alt Skovens Vildt, Dyrene paa de tusinde Bjerge;
Amy te hene ahiko ze biby añ’ala ao, naho ty añombe am-bohits’ arivo.
11 jeg kender alle Bjergenes Fugle, har rede paa Markens Vrimmel.
Haiko iaby o voroñe am-bohitseo, Fonga ahiko ze misitsitse an-kivok’ ao.
12 Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er Jorderig og dets Fylde!
Naho nikerè Raho, tsy ho nivolañe, amy te Ahiko ty voatse toy, naho ty halifora’e.
13 Mon jeg æder Tyres Kød eller drikker Bukkes Blod?
Hihinañako hao ty nofo’ o añombeo? hinomako hao ty lio’ o oselahio?
14 Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Højeste dine Løfter.
Engao aman’ Añahare ty sorom-pañandriañañe, naho avaho amy Andindimoneñey o nifantà’oo.
15 Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig,
Le koiho Raho añ’andro maha-an-koheke; ho hahako irehe, vaho hiasia’o.
16 Men til Den gudløse siger Gud: Hvi regner du op mine Bud og fører min Pagt i Munden,
Fa hoe t’i Andrianañahare amo tsivokatseo Ino ty anoñona’o o fandiliakoo? vaho endese’o am-bava’o ao i fañinakoy?
17 naar du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag din Ryg?
Inao t’ie malain-dilo, naho afetsa’o amboho’o ao o entakoo.
18 Ser du en Tyv, slaar du Følge med ham, med Horkarle holder du til,
Ie manjo-mpikizo irehe, le no’o, vaho ireketa’o o karapiloo.
19 slipper Munden løs med ondt, din Tunge bærer paa Svig.
Avotso’o an-kaloloañe ty falie’o, vaho mikilily fitake ty famele’o.
20 Du sidder og skænder din Broder, bagtaler din Moders Søn;
Mitoboke irehe vaho mifosa rahalahy; dramote’o ty anan-drene’o.
21 det gør du, og jeg skulde tie, og du skulde tænke, jeg er som du! Revse dig vil jeg og gøre dig det klart.
Ie anoe’o izay, hijomohoñe hao Raho? natao’o ho hambañe ama’o hao, toe endahako, vaho alahako añatrefam-pihaino’o eo o entako ty ama’oo.
22 Mærk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer redningsløst sønder.
Aa le ereñereo zao, ry mpandikok’ an’Andrianañahareo kera ho rangodrangoteko, ihe tsy amam-pañaha.
23 Den, der ofrer Taksigelse, ærer mig; den, der agter paa Vejen, lader jeg se Guds Frelse.
Mañonjoñ’ Ahy ty mañenga sorom-pañandriañañe; vaho hampalangeseko amy mamantañe i fañaveloa’eiy ty fandrombahan’ Añahare.
