Salme 50
1 En Salme af Asaf. Gud, Gud HERREN taled og stævnede Jorden hid fra Sol i Opgang til Sol i Bjærge;
アサフのうた ぜんのうの神ヱホバ詔命して日のいづるところより日のいるところまであまねく地をよびたまへり
2 fra Zion, Skønhedens Krone, viste Gud sig i Straaleglans
かみは美麗の極なるシオンより光をはなちたまへり
3 — vor Gud komme og tie ikke! — Foran ham gik fortærende Ild, omkring ham rasede Storm;
われらの神はきたりて黙したまはじ火その前にものをやきつくし暴風その四周にふきあれん
4 han stævned Himlen deroppe hid og Jorden for at dømme sit Folk:
神はその民をさばかんとて上なる天および地をよびたまへり
5 »Saml mig mine fromme, der sluttede Pagt med mig ved Ofre!«
いはく祭物をもて我とけいやくをたてしわが聖徒をわがもとに集めよと
6 Og Himlen forkyndte hans Retfærd, at Gud er den, der dømmer. (Sela)
もろもろの天は神の義をあらはせり 神はみづから審士たればなり (セラ)
7 Hør, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig, Gud, din Gud er jeg!
わが民よきけ我ものいはんイスラエルよきけ我なんぢにむかひて證をなさん われは神なんぢの神なり
8 Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Brændofre har jeg jo stadig for Øje;
わがなんぢを責るは祭物のゆゑにあらず なんぢの燔祭はつねにわが前にあり
9 jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde;
我はなんぢの家より牡牛をとらず なんぢの牢より牡山羊をとらず
10 thi mig tilhører alt Skovens Vildt, Dyrene paa de tusinde Bjerge;
林のもろもろのけもの山のうへの千々の牲畜はみなわが有なり
11 jeg kender alle Bjergenes Fugle, har rede paa Markens Vrimmel.
われは山のすべての鳥をしる 野のたけき獣はみなわがものなり
12 Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er Jorderig og dets Fylde!
世界とそのなかに充るものとはわが有なれば縦ひわれ飢るともなんぢに告じ
13 Mon jeg æder Tyres Kød eller drikker Bukkes Blod?
われいかで牡牛の肉をくらひ牡山羊の血をのまんや
14 Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Højeste dine Løfter.
感謝のそなへものを神にささげよ なんぢのちかひを至上者につくのへ
15 Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig,
なやみの日にわれをよべ我なんぢを援けん而してなんぢ我をあがむべし
16 Men til Den gudløse siger Gud: Hvi regner du op mine Bud og fører min Pagt i Munden,
17 naar du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag din Ryg?
然はあれど神あしきものに言給く なんぢは教をにくみ わが言をその後にすつるものなるに何のかかはりありてわが律法をのべ わがけいやくを口にとりしや
18 Ser du en Tyv, slaar du Følge med ham, med Horkarle holder du til,
なんぢ盗人をみれば之をよしとし姦淫をおこなふものの伴侶となれり
19 slipper Munden løs med ondt, din Tunge bærer paa Svig.
なんぢその口を惡にわたす なんぢの舌は脆計をくみなせり
20 Du sidder og skænder din Broder, bagtaler din Moders Søn;
なんぢ坐りて兄弟をそしり己がははの子を誣ののしれり
21 det gør du, og jeg skulde tie, og du skulde tænke, jeg er som du! Revse dig vil jeg og gøre dig det klart.
汝これらの事をなししをわれ黙しぬれば なんぢ我をおのれに恰にたるものとおもへり されど我なんぢを責めてその罪をなんぢの目前につらぬべし
22 Mærk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer redningsløst sønder.
神をわするるものよ今このことを念へ おそらくは我なんぢを抓さかんとき助るものあらじ
23 Den, der ofrer Taksigelse, ærer mig; den, der agter paa Vejen, lader jeg se Guds Frelse.
感謝のそなへものを献るものは我をあがむ おのれの行爲をつつしむ者にはわれ神の救をあらはさん
