Salme 50

1 En Salme af Asaf. Gud, Gud HERREN taled og stævnede Jorden hid fra Sol i Opgang til Sol i Bjærge;

Yon Sòm Asaph (Sila) Ki Pwisan Nèt la, Bondye, SENYÈ a, fin pale. Li rele lemonn lan soti nan leve solèy la jis rive nan kote li kouche a.

2 fra Zion, Skønhedens Krone, viste Gud sig i Straaleglans

Soti nan Sion, bèlte pafè a, Bondye fè limyè Li parèt.

3 — vor Gud komme og tie ikke! — Foran ham gik fortærende Ild, omkring ham rasede Storm;

Bondye nou vin parèt. Li pa rete an silans. Dife devore devan L, e tanpèt yo antoure L.

4 han stævned Himlen deroppe hid og Jorden for at dømme sit Folk:

Li rele tout syèl yo anwo, avèk latè pou jije pèp Li a:

5 »Saml mig mine fromme, der sluttede Pagt med mig ved Ofre!«

“Rasanble fidèl Mwen yo kote M, (Sila) ki te fè yon akò sakrifis yo avè M.

6 Og Himlen forkyndte hans Retfærd, at Gud er den, der dømmer. (Sela)

Epi syèl yo deklare ladwati Li, paske Bondye, Li menm, se Jij. Tan

7 Hør, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig, Gud, din Gud er jeg!

“Koute O pèp Mwen an e Mwen va pale. O Israël, Mwen va fè temwayaj kont ou. Mwen se Bondye, Bondye pa ou a.

8 Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Brændofre har jeg jo stadig for Øje;

Mwen pa repwoche ou pou sakrifis ou yo. Ofrann brile nou yo devan m tout tan.

9 jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde;

Mwen pa bezwen okenn jenn towo sòti lakay ou, Ni mal kabrit ki sòti nan pak ou yo.

10 thi mig tilhører alt Skovens Vildt, Dyrene paa de tusinde Bjerge;

Paske tout bèt nan forè yo se pou mwen, ak tout bèt domestik sou mil kolin yo.

11 jeg kender alle Bjergenes Fugle, har rede paa Markens Vrimmel.

Mwen konnen tout zwazo nan mòn yo. Tout sa ki fè mouvman nan chan yo se pou Mwen.

12 Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er Jorderig og dets Fylde!

Si mwen te grangou, mwen pa t ap di ou sa, paske tout mond lan se pou Mwen, avèk tout sa ki ladann.

13 Mon jeg æder Tyres Kød eller drikker Bukkes Blod?

Èske m ta manje chè towo yo, oswa bwè san a mal kabrit yo?

14 Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Højeste dine Løfter.

Ofri a Bondye yon sakrifis remèsiman e peye ve ou yo a Pi Wo a.

15 Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig,

Rele Mwen nan jou twoub la. Mwen va delivre ou e ou va onore M.”

16 Men til Den gudløse siger Gud: Hvi regner du op mine Bud og fører min Pagt i Munden,

Men a mechan yo Bondye di: “Ki dwa ou genyen pou pale sou règleman Mwen yo, pou pran akò Mwen an nan bouch ou?

17 naar du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag din Ryg?

Paske ou rayi disiplin, e jete pawòl Mwen yo dèyè w.

18 Ser du en Tyv, slaar du Følge med ham, med Horkarle holder du til,

Lè ou wè yon vòlè, ou vin dakò avè l, epi ou asosye ou avèk moun adiltè yo.

19 slipper Munden løs med ondt, din Tunge bærer paa Svig.

Ou lage bouch ou nèt nan mechanste. Lang ou fè ankadreman pou manti.

20 Du sidder og skænder din Broder, bagtaler din Moders Søn;

Ou chita pale kont frè ou. Ou fè kout lang fò kont pwòp pitit manman ou.

21 det gør du, og jeg skulde tie, og du skulde tænke, jeg er som du! Revse dig vil jeg og gøre dig det klart.

Bagay sa yo, ou te fè yo, e Mwen pa t di yon mo. Ou te konprann ke M te menm jan ak ou. Mwen va repwoche ou e pale ka a an lòd devan zye ou.

22 Mærk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer redningsløst sønder.

Alò, konsidere sa, nou menm ki bliye Bondye, oswa, Mwen va chire nou an mòso, e p ap gen pèsòn ki pou sove nou.

23 Den, der ofrer Taksigelse, ærer mig; den, der agter paa Vejen, lader jeg se Guds Frelse.

(Sila) ki ofri yon sakrifis remèsiman onore M, epi a (sila) ki fè chemen li dwat la, Mwen va montre li sali Bondye a.”