Salme 50

1 En Salme af Asaf. Gud, Gud HERREN taled og stævnede Jorden hid fra Sol i Opgang til Sol i Bjærge;

Psaume d’Asaph.

2 fra Zion, Skønhedens Krone, viste Gud sig i Straaleglans

C’est de Sion que vient l’éclat de sa splendeur.

3 — vor Gud komme og tie ikke! — Foran ham gik fortærende Ild, omkring ham rasede Storm;

Dieu viendra manifestement: notre Dieu viendra, et il ne gardera pas le silence.

4 han stævned Himlen deroppe hid og Jorden for at dømme sit Folk:

D’en haut il appellera le ciel et la terre pour juger son peuple.

5 »Saml mig mine fromme, der sluttede Pagt med mig ved Ofre!«

Rassemblez-lui ses saints, qui exécutent son alliance sur les sacrifices.

6 Og Himlen forkyndte hans Retfærd, at Gud er den, der dømmer. (Sela)

Et les cieux annonceront sa justice, parce que c’est Dieu lui-même qui est juge.

7 Hør, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig, Gud, din Gud er jeg!

Écoute, mon peuple, et je parlerai; Israël, écoute; car je te prendrai à témoin: Dieu, ton Dieu, c’est moi qui le suis.

8 Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Brændofre har jeg jo stadig for Øje;

Je ne te reprendrai pas pour tes sacrifices; car tes holocaustes sont toujours en ma présence.

9 jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde;

Je ne prendrai pas des veaux de ta maison, ni des boucs de tes troupeaux.

10 thi mig tilhører alt Skovens Vildt, Dyrene paa de tusinde Bjerge;

Parce qu’à moi sont toutes les bêtes des forêts, les animaux qui paissent sur les montagnes et les bœufs.

11 jeg kender alle Bjergenes Fugle, har rede paa Markens Vrimmel.

Je connais tous les volatiles du ciel, et la beauté des champs est en mon pouvoir.

12 Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er Jorderig og dets Fylde!

Si j’ai faim, je ne te le dirai pas: car à moi est le globe de la terre, et sa plénitude.

13 Mon jeg æder Tyres Kød eller drikker Bukkes Blod?

Est-ce que je mangerai des chairs de taureaux? ou boirai-je du sang des boucs?

14 Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Højeste dine Løfter.

Immole à Dieu un sacrifice de louange, et rends au Très-Haut tes vœux.

15 Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig,

Et invoque-moi, au jour de la tribulation: je te délivrerai, et tu m’honoreras.

16 Men til Den gudløse siger Gud: Hvi regner du op mine Bud og fører min Pagt i Munden,

Mais au pécheur Dieu a dit: Pourquoi racontes-tu mes justices, et pourquoi ta bouche annonce-t-elle mon alliance?

17 naar du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag din Ryg?

Pour toi, tu hais la discipline, et tu as rejeté ma parole derrière toi.

18 Ser du en Tyv, slaar du Følge med ham, med Horkarle holder du til,

Si tu voyais un voleur, tu courais avec lui, et c’est avec les adultères que tu mettais ta part.

19 slipper Munden løs med ondt, din Tunge bærer paa Svig.

Ta bouche a abondé en malice, et ta langue ajustait des fourberies.

20 Du sidder og skænder din Broder, bagtaler din Moders Søn;

Assis, tu parlais contre ton frère et contre le fils de ta mère, tu posais une pierre d’achoppement.

21 det gør du, og jeg skulde tie, og du skulde tænke, jeg er som du! Revse dig vil jeg og gøre dig det klart.

Tu as fait ces choses, et je me suis tu.

22 Mærk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer redningsløst sønder.

Comprenez ces choses, vous qui oubliez Dieu; de peur qu’un jour il ne vous enlève, et qu’il n’y ait personne qui vous délivre.

23 Den, der ofrer Taksigelse, ærer mig; den, der agter paa Vejen, lader jeg se Guds Frelse.

C’est un sacrifice de louange qui m’honorera; et c’est là le chemin par lequel je lui montrerai le salut de Dieu.