Salme 50
1 En Salme af Asaf. Gud, Gud HERREN taled og stævnede Jorden hid fra Sol i Opgang til Sol i Bjærge;
The salm of Asaph. God, the Lord of goddis, spak; and clepide the erthe,
2 fra Zion, Skønhedens Krone, viste Gud sig i Straaleglans
fro the risynge of the sunne til to the goyng doun. The schap of his fairnesse fro Syon,
3 — vor Gud komme og tie ikke! — Foran ham gik fortærende Ild, omkring ham rasede Storm;
God schal come opynli; oure God, and he schal not be stille. Fier schal brenne an hiye in his siyt; and a strong tempest in his cumpas.
4 han stævned Himlen deroppe hid og Jorden for at dømme sit Folk:
He clepide heuene aboue; and the erthe, to deme his puple.
5 »Saml mig mine fromme, der sluttede Pagt med mig ved Ofre!«
Gadere ye to hym hise seyntis; that ordeynen his testament aboue sacrifices.
6 Og Himlen forkyndte hans Retfærd, at Gud er den, der dømmer. (Sela)
`And heuenes schulen schewe his riytfulnesse; for God is the iuge.
7 Hør, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig, Gud, din Gud er jeg!
Mi puple, here thou, and Y schal speke to Israel; and Y schal witnesse to thee, Y am God, thi God.
8 Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Brændofre har jeg jo stadig for Øje;
I schal not repreue thee in thi sacrifices; and thi brent sacrifices ben euere bifor me.
9 jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde;
I schal not take calues of thin hows; nethir geet buckis of thi flockis.
10 thi mig tilhører alt Skovens Vildt, Dyrene paa de tusinde Bjerge;
For alle the wyelde beestis of wodis ben myne; werk beestis, and oxis in hillis.
11 jeg kender alle Bjergenes Fugle, har rede paa Markens Vrimmel.
I haue knowe alle the volatils of heuene; and the fairnesse of the feeld is with me.
12 Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er Jorderig og dets Fylde!
If Y schal be hungry, Y schal not seie to thee; for the world and the fulnesse therof is myn.
13 Mon jeg æder Tyres Kød eller drikker Bukkes Blod?
Whether Y schal eete the fleischis of boolis? ethir schal Y drynke the blood of geet buckis?
14 Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Højeste dine Løfter.
Offre thou to God the sacrifice of heriyng; and yelde thin avowis to the hiyeste God.
15 Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig,
And inwardli clepe thou me in the dai of tribulacioun; and Y schal delyuere thee, and thou schalt onoure me.
16 Men til Den gudløse siger Gud: Hvi regner du op mine Bud og fører min Pagt i Munden,
But God seide to the synnere, Whi tellist thou out my riytfulnessis; and takist my testament bi thi mouth?
17 naar du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag din Ryg?
Sotheli thou hatidist lore; and hast cast awey my wordis bihynde.
18 Ser du en Tyv, slaar du Følge med ham, med Horkarle holder du til,
If thou siyest a theef, thou `hast runne with hym; and thou settidist thi part with avowtreris.
19 slipper Munden løs med ondt, din Tunge bærer paa Svig.
Thi mouth was plenteuouse of malice; and thi tunge medlide togidere giles.
20 Du sidder og skænder din Broder, bagtaler din Moders Søn;
Thou sittynge spakist ayens thi brother, and thou settidist sclaundir ayens the sone of thi modir;
21 det gør du, og jeg skulde tie, og du skulde tænke, jeg er som du! Revse dig vil jeg og gøre dig det klart.
thou didist these thingis, and Y was stille. Thou gessidist wickidli, that Y schal be lijk thee; Y schal repreue thee, and Y schal sette ayens thi face.
22 Mærk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer redningsløst sønder.
Ye that foryeten God, vndurstonde these thingis; lest sum tyme he rauysche, and noon be that schal delyuere.
23 Den, der ofrer Taksigelse, ærer mig; den, der agter paa Vejen, lader jeg se Guds Frelse.
The sacrifice of heriyng schal onoure me; and there is the weie, where ynne Y schal schewe to hym the helthe of God.
