Salme 50
1 En Salme af Asaf. Gud, Gud HERREN taled og stævnede Jorden hid fra Sol i Opgang til Sol i Bjærge;
Kathutkung: Asaph Athakaawme, BAWIPA Cathut ni lawk a dei. Talai heh kanîtho koehoi kanîloum totouh ka kaw.
2 fra Zion, Skønhedens Krone, viste Gud sig i Straaleglans
Meihawinae kuep Zion hoi Cathut teh a ang han.
3 — vor Gud komme og tie ikke! — Foran ham gik fortærende Ild, omkring ham rasede Storm;
Maimae Cathut tho vaiteh, duem awm mahoeh. A hmalah hmai kang vaiteh, petkâkalup lah kahlî a tho han.
4 han stævned Himlen deroppe hid og Jorden for at dømme sit Folk:
A taminaw lawkceng thai nahanlah, lathueng lae kalvannaw kaw vaiteh, talai hai a kaw han.
5 »Saml mig mine fromme, der sluttede Pagt med mig ved Ofre!«
Thuengnae lahoi kama koe lawkkamnae ka sak e ka tamikathoungnaw, kai koe kamkhueng awh ati han.
6 Og Himlen forkyndte hans Retfærd, at Gud er den, der dømmer. (Sela)
Kalvannaw ni a lannae pâpho naseh. Bangkongtetpawiteh, Cathut ma roeroe heh lawkcengkung doeh.
7 Hør, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig, Gud, din Gud er jeg!
Oe ka taminaw, thai awh haw, lawk ka dei vai. Oe Isarel, nang taranlahoi ka dei han. Kai heh Cathut na Cathut doeh.
8 Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Brændofre har jeg jo stadig for Øje;
Nange thuengnae dawk na yue mahoeh. Ka hmalah pout laipalah kaawm e hmaisawi thuengnae dawk hai na yue mahoeh.
9 jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde;
Na imthung e maitotan ka lat mahoeh. Na saring thung e hmaetan hai ka lat mahoeh.
10 thi mig tilhører alt Skovens Vildt, Dyrene paa de tusinde Bjerge;
Bangkongtetpawiteh, ratu dawk e sarang pueng teh kaie doeh. Mon 1,000 touh dawk ka pâ e moithangnaw hai kaie doeh.
11 jeg kender alle Bjergenes Fugle, har rede paa Markens Vrimmel.
Monsom e tavaca pueng ka panue. Mon 1,000 touh dawk ka pâ e moithangnaw hai kaie doeh.
12 Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er Jorderig og dets Fylde!
Ka vonhlam pawiteh nang koe ka dei mahoeh. Bangkongtetpawiteh, talaivan hoi a thung e kaawm e pueng teh kaie doeh.
13 Mon jeg æder Tyres Kød eller drikker Bukkes Blod?
Maitotan moi ka ca han namaw. Hmae thi ka nei han namaw.
14 Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Højeste dine Løfter.
Lunghawilawkdeinae thuengnae hah Cathut koe poe haw. Lathueng Poung koe na lawkkamnae hah kuep sak haw.
15 Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig,
Runae na kâhmo navah kai hah na kaw haw. Kai ni na rasa han, nang ni hai kai hah na bawilen sak han.
16 Men til Den gudløse siger Gud: Hvi regner du op mine Bud og fører min Pagt i Munden,
Hatei Cathut ni tamikathout koevah, bangkongmaw ka coungnae hah na pâpho teh, na pahni hoi ka lawkkam hah na pâpho.
17 naar du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag din Ryg?
Kaie yuenae hah na hmuhma teh, ka lawk hah hnuklah na tâkhawng.
18 Ser du en Tyv, slaar du Følge med ham, med Horkarle holder du til,
Tamru na hmu toteh tang na kamyawngkhai teh, uicuknaw na hmu toteh tang na kambawngkhai.
19 slipper Munden løs med ondt, din Tunge bærer paa Svig.
Na kâko hah thoenae koe na hno teh, na lai hah dumyennae koe bout na hno.
20 Du sidder og skænder din Broder, bagtaler din Moders Søn;
Na tahung teh, na hmaunawngha tounkhouknae lawk na dei.
21 det gør du, og jeg skulde tie, og du skulde tænke, jeg er som du! Revse dig vil jeg og gøre dig det klart.
Hottelah na o nahlangva kai ni duem na o takhai navah, nama patetlah kai hah na pouk. Hatei, na yue vaiteh na yonnae hah na hmaitung vah peng ka dan han.
22 Mærk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer redningsløst sønder.
Nangmouh Cathut na kapahnimnaw hetheh pouk awh haw. Hoehpawiteh, kai ni koung na phi payon vaih. Karasatkung na tawn mahoeh.
23 Den, der ofrer Taksigelse, ærer mig; den, der agter paa Vejen, lader jeg se Guds Frelse.
Lunghawilawkdeinae thuengnae ka sak e pueng teh, kai ka bawilen sak e lah ao. A cei nahan lamthung ka pouk e tami koe Cathut e rungngangnae lamthung ka pâtue han.
