Salme 50
1 En Salme af Asaf. Gud, Gud HERREN taled og stævnede Jorden hid fra Sol i Opgang til Sol i Bjærge;
Boeimang thak awm, Khawsa, Bawipa ing, khaw a lawnaak awhkawng a nung tlak dyna khawmdek ve khy nawh awi kqawn pehy.
2 fra Zion, Skønhedens Krone, viste Gud sig i Straaleglans
Thlang dawnaak soepbiit ing Zion awhkawng Khawsa ce vang law theng hy.
3 — vor Gud komme og tie ikke! — Foran ham gik fortærende Ild, omkring ham rasede Storm;
Ningmih a Khawsa ce law kawmsaw am awm dym kaw; a haaiawh mai kqawng kawmsaw, a kengsam awh khawhli ing chung kaw.
4 han stævned Himlen deroppe hid og Jorden for at dømme sit Folk:
Khan ingkaw Khawmdek ce khy kawmsaw, ak thlangkhqi ce awi deng kaw:
5 »Saml mig mine fromme, der sluttede Pagt med mig ved Ofre!«
Bulnaak ing kai ingkaw paipi ak sai haih thlak ciim ka hoep tloek ce cawi law lah uh,” ti kaw.
6 Og Himlen forkyndte hans Retfærd, at Gud er den, der dømmer. (Sela)
Khawsa amah ce a thym a dawngawh, khankhqi ing a dyngnaak ce kqawn uhy.
7 Hør, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig, Gud, din Gud er jeg!
Ngai lah uh, Aw ak thlangkhqi, awi kqawn law vang nyng, aw Israel, am ka ni ngaihnaak ve ni sim sak khqi lah vang: kai taw Khawsa, na Khawsa na awm nyng.
8 Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Brændofre har jeg jo stadig for Øje;
Ka haiawh ak awm loet bulnaak ingkaw hyih phumnaak awh am ni zyi hlyk khqi nyng.
9 jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde;
Na ip kai awhkaw vaitawm cai am ngoe nyng nak khqin im awhkaw mem-cai awm am ngoe nyng.
10 thi mig tilhører alt Skovens Vildt, Dyrene paa de tusinde Bjerge;
Ikawtih, kqawng nakaw qamsa boeih boeih ce kai a koe ni, tlang thong oet awhkaw khqin ak taikhqi boeih awm kai a koe ni.
11 jeg kender alle Bjergenes Fugle, har rede paa Markens Vrimmel.
Tlang awh ak awm pha boeih boeih ce sim nyng saw, qam khuiawh kaw ik-oeih sai boeih boeih awm kai a koe ni.
12 Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er Jorderig og dets Fylde!
Buh cawi nyng seiawm kak kqawn re am ngoe hy, kawtih, Khawmdek ingkaw ak khuiawh ak awm ik-oeih boeih ve kai a koe ni.
13 Mon jeg æder Tyres Kød eller drikker Bukkes Blod?
Vaitawm cai a sa ka ai nawh mee a thi ka aw nawh nu?
14 Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Højeste dine Løfter.
Khawsa venawh ymnaak bulnaak sai nawh sawsang soeih a venawh nak awikamnaak ce soep sak lah,
15 Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig,
Kyinaak na huh nyn awh ce nik khy lah; kai ing ni loet sak kawng nyng saw, cawhtaw kai ce ni zoeksang kawp ti.”
16 Men til Den gudløse siger Gud: Hvi regner du op mine Bud og fører min Pagt i Munden,
Cehlai, thlakche venawh, Khawsa ing: “Ka cawngpyinaak awi kqawn thainaak ikaw ta nawh, ka paipi na huiawh pha thainaak ikaw na taak?
17 naar du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag din Ryg?
Ka ni cawngpyinaak sawh na nawh na huna kak awi khawng hyk ti.
18 Ser du en Tyv, slaar du Følge med ham, med Horkarle holder du til,
Thlang quk-ai na huh awh, bawk pyi hyk ti; samphaihkhqi mi zawk qu haih uhyk ti.
19 slipper Munden løs med ondt, din Tunge bærer paa Svig.
Nam kha ce awih che kqawnnaak na hawna nawh nam lai ce qaai kqawnnaak ing sing hyk ti.
20 Du sidder og skænder din Broder, bagtaler din Moders Søn;
Na koeinaa ce a dyt kaana kqawn seet nawh na nuca nawn ce ak che na kqawn hyk ti.
21 det gør du, og jeg skulde tie, og du skulde tænke, jeg er som du! Revse dig vil jeg og gøre dig det klart.
Vemyihkhqi boeih ve sai hlai hyk ti, ni awm taak dym nyng; nang amyihna ni ka awm lawt namih hy tinawh poek hyk ti. Cehlai, ni toel nyng saw na mik huh qoe awh dang sak lah vang nyng.
22 Mærk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer redningsløst sønder.
Nangmih Khawsa ak kqih tloek, ve ve poek lah uh, am awhtaw hulkung taak kaana ni phukkhqi vyt vyt kawng nyng.
23 Den, der ofrer Taksigelse, ærer mig; den, der agter paa Vejen, lader jeg se Guds Frelse.
Uepmnaak lucik ak sai ing kai ni zoeksang nawh, Khawsa a hulnaak kam huhnaak thai aham anih ing lam qoek a bah hy.
