Salme 50
1 En Salme af Asaf. Gud, Gud HERREN taled og stævnede Jorden hid fra Sol i Opgang til Sol i Bjærge;
Asaph kah Tingtoenglung Pathen, BOEIPA Pathen loh a thui tih, khocuk lamkah khotlak duela, diklai a tuentah.
2 fra Zion, Skønhedens Krone, viste Gud sig i Straaleglans
Pathen kah a sakthen a soepnah loh Zion lamkah ha sae.
3 — vor Gud komme og tie ikke! — Foran ham gik fortærende Ild, omkring ham rasede Storm;
Mamih kah Pathen te halo tih omlip pawh. A hmai ah hmai loh a hlawp tih a taengvai ah boehoeng khohli.
4 han stævned Himlen deroppe hid og Jorden for at dømme sit Folk:
A pilnam te laitloek ham a sosang kah vaan rhoek neh diklai te a tuentah.
5 »Saml mig mine fromme, der sluttede Pagt med mig ved Ofre!«
Hmueih neh ka paipi aka saii, ka hlangcim rhoek kai taengla tingtun uh lah.
6 Og Himlen forkyndte hans Retfærd, at Gud er den, der dømmer. (Sela)
Pathen amah loh lai a tloek dongah a duengnah te vaan rhoek long khaw a thui uh. (Selah)
7 Hør, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig, Gud, din Gud er jeg!
Ka pilnam aw ya van lah. Israel taengah ka voek vetih Pathen kamah, nangmih kah Pathen loh nangmih taengah ka laipai ni.
8 Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Brændofre har jeg jo stadig for Øje;
Nang kah hmueih neh na hmueihhlutnah dongah nang kan tluung moenih. Ka hmai ah om taitu ngawn.
9 jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde;
Na im kah vaitotal khaw, na vongtung kah kikong khaw ka doe moenih.
10 thi mig tilhører alt Skovens Vildt, Dyrene paa de tusinde Bjerge;
Duup kah mulhing boeih neh tlang thawngkhat kah rhamsa boeih ke kamah koe ni.
11 jeg kender alle Bjergenes Fugle, har rede paa Markens Vrimmel.
Tlang kah vaa boeih te ka ming tih kohong kah satlung khaw kamah taengah om coeng.
12 Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er Jorderig og dets Fylde!
Lunglai neh a khuikah boeih te kamah taengah om tih ka lamlum cakhaw nang taengah ka thui mahpawh.
13 Mon jeg æder Tyres Kød eller drikker Bukkes Blod?
Vaito lueng saa te ka caak vetih kikong thii te ka ok aya?
14 Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Højeste dine Løfter.
Uemonah te Pathen taengah nawn lamtah na olcaeng te Khohni taengah thuung lah.
15 Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig,
Te dongah citcai tue vaengah kai n'khue lah. Nang kan pumcum vetih kai nan thangpom ni.
16 Men til Den gudløse siger Gud: Hvi regner du op mine Bud og fører min Pagt i Munden,
Tedae Pathen loh halang te, “Ka oltlueh aka tae ham neh na ka dongah ka paipi aka khuen nang te bahamlae?
17 naar du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag din Ryg?
Thuituennah na hmuhuet tih ka ol he na hnukla na voeih.
18 Ser du en Tyv, slaar du Følge med ham, med Horkarle holder du til,
Hlanghuen na hmuh vaengah, anih taeng neh na hamsum dongkah, samphaih rhoek taengah na ngaingaih.
19 slipper Munden løs med ondt, din Tunge bærer paa Svig.
Boethae ham na ka na hnonah tih na lai kah thailatnah neh na sun.
20 Du sidder og skænder din Broder, bagtaler din Moders Søn;
Na pacaboeina taengah na ngol tih na cal van dae na manu ca te boekoekthingka na paek.
21 det gør du, og jeg skulde tie, og du skulde tænke, jeg er som du! Revse dig vil jeg og gøre dig det klart.
Hekah he na saii vaengah ka omlip hatah namah bangla om khaw om ni tila na poek. Nang te kan tluung vetih na mikhmuh ah kan yan ni.
22 Mærk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer redningsløst sønder.
He he Pathen aka hnilh rhoek loh yakming uh laeh. Kam poel vetih aka huul om pawt ve.
23 Den, der ofrer Taksigelse, ærer mig; den, der agter paa Vejen, lader jeg se Guds Frelse.
Uemonah aka nawn loh kai n'thangpom tih longpuei a rhoek a bah dongah Pathen kah daemnah te anih ka tueng ni,” a ti.
