Salme 5

1 Til Sangmesteren. El-hannehilot. En Salme af David.

Nǝƣmiqilǝrning bexiƣa tapxurulup, nǝylǝr bilǝn oⱪulsun dǝp, Dawut yazƣan küy: — Mening sɵzlirimgǝ ⱪulaⱪ salƣaysǝn, i Pǝrwǝrdigar, Mening aⱨlirimƣa kɵngül bɵlgǝysǝn.

2 HERRE, lyt til mit Ord og agt paa mit suk,

Kɵtürgǝn pǝryadlirimni angla, mening Padixaⱨim, mening Hudayim, Qünki sangila dua ⱪilimǝn.

3 laan Øre til mit Nødraab, min Konge og Gud, thi jeg beder til dig!

I Pǝrwǝrdigar, sǝⱨǝrdǝ Sǝn awazimni anglaysǝn; Mǝn sǝⱨǝrdǝ ɵzümni Sanga ⱪaritimǝn, Yuⱪiriƣa kɵz tikimǝn.

4 Aarle hører du, HERRE, min Røst, aarle bringer jeg dig min Sag og spejder.

Qünki Sǝn rǝzilliktin ⱨuzur alƣuqi ilaⱨ ǝmǝsdursǝn; Yamanliⱪ ⱨǝrgiz Sǝn bilǝn billǝ turmaydu.

5 Thi du er ikke en Gud, der ynder Ugudelighed, den onde kan ikke gæste dig,

Poqi-tǝkǝbburlar kɵzüng aldida turalmaydu; Ⱪǝbiⱨlik ⱪilƣuqilarning ⱨǝmmisi Sanga yirginqliktur.

6 for dig skal Daarer ej træde frem, du hader hver Udaadsmand,

Yalƣan sɵzligüqilǝrning ⱨǝmmisini ⱨalak ⱪilisǝn; Pǝrwǝrdigar ⱪanhor, aldamqi kixilǝrgǝ nǝprǝt ⱪilur.

7 tilintetgør dem, der farer med Løgn; en blodstænkt, svigefuld Mand er HERREN en Afsky.

Biraⱪ mǝn bolsam, meⱨri-xǝpⱪitingning kǝngriqilikidin ɵyünggǝ kirimǝn; Sanga bolƣan ǝyminixtin muⱪǝddǝs ibadǝthanangƣa ⱪarap sǝjdǝ ⱪilimǝn;

8 Men jeg kan gaa ind i dit Hus af din store Naade og vendt mod dit hellige Tempel bøje mig i din Frygt.

Meni ɵq kɵrgǝnlǝr tüpǝylidin Ɵz ⱨǝⱪⱪaniyliⱪing bilǝn meni yetǝkligǝysǝn, i Pǝrwǝrdigar; Yolungni aldimda tüz ⱪilƣin.

9 Saa led mig for mine Fjenders Skyld i din Retfærd, HERRE, jævn din Vej for mit Ansigt!

Qünki ularning aƣzida ⱨeqⱪandaⱪ sǝmimiylik yoⱪtur; Ularning iqki dunyasi bolsa pasiⱪliⱪtur, Ularning galliri eqilƣan ⱪǝbridǝk sesiⱪtur, Ular tili bilǝn huxamǝt ⱪiliwatidu.

10 Thi blottet for Sandhed er deres Mund, deres Hjerte en Afgrund, Struben en aaben Grav, deres Tunge er glat.

Ularning gunaⱨini bekitkǝysǝn, i Huda; Ular ɵz pilanliri bilǝn ɵzliri mollaⱪ atsun; Ularni ɵzlirining nurƣunliƣan itaǝtsizlikliri bilǝn ⱨǝydǝp qiⱪarƣaysǝn; Qünki ular Sanga asiyliⱪ ⱪildi.

11 Døm dem, o Gud, lad dem falde for egne Rænker, bortstød dem for deres Synders Mængde, de trodser jo dig.

Xundaⱪ ⱪilƣanda Sanga tayanƣanlarning ⱨǝmmisi xadlinidu; Ular mǝnggü xadliⱪ bilǝn tǝntǝnǝ ⱪilidu; Sǝn ularni ⱪoƣdaysǝn; Sening namingni sɵygǝnlǝr seningdin yayraydu.

12 Lad alle glædes, som lider paa dig, evindelig frydes, skærm dem, som elsker dit Navn, lad dem juble i dig! Thi du velsigner den retfærdige, HERRE, du dækker ham med Naade som Skjold.

Qünki Sǝn, i Pǝrwǝrdigar, ⱨǝⱪⱪaniy adǝmgǝ bǝht ata ⱪilisǝn; Uni xapaiting bilǝn ⱪalⱪan kǝbi oraysǝn.