Salme 5

1 Til Sangmesteren. El-hannehilot. En Salme af David.

Èuj, Gospode, rijeèi moje, razumij pomisli moje.

2 HERRE, lyt til mit Ord og agt paa mit suk,

Slušaj viku moju, care moj i Bože moj! jer se tebi molim, Gospode!

3 laan Øre til mit Nødraab, min Konge og Gud, thi jeg beder til dig!

Ujutru slušaš glas moj, ujutru stojim pred tobom, i èekam.

4 Aarle hører du, HERRE, min Røst, aarle bringer jeg dig min Sag og spejder.

Jer si ti Bog koji neæe bezakonja; u tebe nema mjesta ko je zao.

5 Thi du er ikke en Gud, der ynder Ugudelighed, den onde kan ikke gæste dig,

Bezbožnici neæe izaæi pred oèi tvoje; ti nenavidiš sve koji èine bezakonje.

6 for dig skal Daarer ej træde frem, du hader hver Udaadsmand,

Potireš lažljivce; na krvopioce i lukave mrzi Gospod.

7 tilintetgør dem, der farer med Løgn; en blodstænkt, svigefuld Mand er HERREN en Afsky.

A ja po velikoj milosti tvojoj ulazim u dom tvoj, i klanjam se u svetoj crkvi tvojoj sa strahom tvojim.

8 Men jeg kan gaa ind i dit Hus af din store Naade og vendt mod dit hellige Tempel bøje mig i din Frygt.

Gospode! vodi me u pravdi svojoj; radi neprijatelja mojih poravni preda mnom put svoj.

9 Saa led mig for mine Fjenders Skyld i din Retfærd, HERRE, jævn din Vej for mit Ansigt!

Jer nema u ustima njihovijem istine; u njima je nevaljalstvo; grlo im je grob otvoren; na jeziku im je dvolièenje.

10 Thi blottet for Sandhed er deres Mund, deres Hjerte en Afgrund, Struben en aaben Grav, deres Tunge er glat.

Bože! ne daj im napretka, neka se razbiju pomisli njihove. Za mnoga nevaljalstva njihova obori ih, jer se pobuniše na tebe.

11 Døm dem, o Gud, lad dem falde for egne Rænker, bortstød dem for deres Synders Mængde, de trodser jo dig.

Pa æe se radovati svi koji se u te uzdaju; dovijeka æe se veseliti koje ti zaklanjaš; dièiæe se koji ljube ime tvoje.

12 Lad alle glædes, som lider paa dig, evindelig frydes, skærm dem, som elsker dit Navn, lad dem juble i dig! Thi du velsigner den retfærdige, HERRE, du dækker ham med Naade som Skjold.

Jer ti, Gospode, blagosiljaš pravednika, kao štitom zaklanjaš ga milošæu svojom.