< Salme 5 >
1 Til Sangmesteren. El-hannehilot. En Salme af David.
Til Sangmesteren; paa Nekiloth; en Psalme af David.
2 HERRE, lyt til mit Ord og agt paa mit suk,
Herre! vend dine Øren til mine Ord, agt paa min Tanke!
3 laan Øre til mit Nødraab, min Konge og Gud, thi jeg beder til dig!
Giv Agt paa mit Raabs Røst, min Konge og min Gud! thi til dig beder jeg.
4 Aarle hører du, HERRE, min Røst, aarle bringer jeg dig min Sag og spejder.
Herre! om Morgenen høre du min Røst! jeg vil fremstille mig om Morgenen for dig og vente.
5 Thi du er ikke en Gud, der ynder Ugudelighed, den onde kan ikke gæste dig,
Thi du er ikke en Gud, som har Lyst til Ugudelighed; den onde skal ikke bo hos dig.
6 for dig skal Daarer ej træde frem, du hader hver Udaadsmand,
Daarer skulle ikke bestaa for dine Øjne! du hader alle dem, som gøre Uret.
7 tilintetgør dem, der farer med Løgn; en blodstænkt, svigefuld Mand er HERREN en Afsky.
Du lader dem, som tale Løgn, gaa til Grunde: Herren har Vederstyggelighed til en blodgerrig og falsk Mand.
8 Men jeg kan gaa ind i dit Hus af din store Naade og vendt mod dit hellige Tempel bøje mig i din Frygt.
Men jeg vil komme til dit Hus ved din store Miskundhed; jeg vil tilbede imod dit hellige Tempel i din Frygt.
9 Saa led mig for mine Fjenders Skyld i din Retfærd, HERRE, jævn din Vej for mit Ansigt!
Herre! led mig i din Retfærdighed for mine Fjenders Skyld; jævn din Vej for mit Ansigt!
10 Thi blottet for Sandhed er deres Mund, deres Hjerte en Afgrund, Struben en aaben Grav, deres Tunge er glat.
Thi i deres Mund er intet bestandigt; deres Indre er Ondskab; deres Strube er en aaben Grav, de smigre med deres Tunge.
11 Døm dem, o Gud, lad dem falde for egne Rænker, bortstød dem for deres Synders Mængde, de trodser jo dig.
Gud! døm dem skyldige, at de falde formedelst deres Anslag; nedstød dem for deres mange Overtrædelsers Skyld, thi de ere genstridige imod dig.
12 Lad alle glædes, som lider paa dig, evindelig frydes, skærm dem, som elsker dit Navn, lad dem juble i dig! Thi du velsigner den retfærdige, HERRE, du dækker ham med Naade som Skjold.
Men alle, som forlade sig paa dig, skulle glæde sig, de skulle fryde sig evindelig, og du skal skjule over dem; og de, som elske dit Navn, skulle fryde sig i dig. Thi du, Herre! velsigner en retfærdig, du dækker ham med Naade som med et Skjold.