Salme 49
1 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme. Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,
Nkunga bana ba babakala ba Kole kuidi pfumu minyimbidi. Luwa diambu diadi beno batu boso: Ludimba beno batu boso lunzinganga va nza yayi,
2 baade høj og lav, baade rig og fattig!
batu baphamba ayi batu banneni, zimvuama ayi minsukami.
3 Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;
Munuꞌama wela tuba mambu ma nduenga, mamo mantotukila mu ntimꞌama mela vana tsudukulu.
4 jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, raader min Gaade til Strengeleg.
Ndiela balula dikutu diama mu diambu di wa zingana, mu ngitala, ndiela sudikisila nongoꞌama.
5 Hvorfor skulle jeg frygte i de onde Dage, naar mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,
Bila mbi mfueti monina tsisi bilumbu bi mbimbi bu bizidi, mu thangu mambimbi ma bobo beti vuna batu manzungididi e?
6 de, som stoler paa deres Gods og bryster sig af deres store Rigdom?
Bantulanga diana diawu mu bima biawu ayi beti kukiniemisa mu kimvuama kiawu kiwombo.
7 Visselig, ingen kan købe sin Sjæl fri og give Gud en Løsesum
Mutu kalendi baka bu kuidila ko, luzingu lu mutu wunkaka, voti futa thalu yi khudulu andi kuidi Nzambi.
8 — Prisen for hans Sjæl blev for høj, for evigt maatte han opgive det — saa han kunde blive i Live
Thalu yi khudulu yi luzingu yibeki luvalu lunneni, kuisi ko kadi mfutu wulenda dedakana,
9 og aldrig faa Graven at se;
mu diambu kazinga mu zithangu zioso ayi kabika bola.
10 nej, han skal se den; Vismænd dør, baade Daare og Taabe gaar bort. Deres Gods maa de afstaa til andre,
Bila babo beti mona ti bankua nduenga balembo fua; bivungisi ayi bivulu balembo fua mamvawu, ayi balembo biki bima biawu kuidi batu bankaka.
11 deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.
Biziami biawu biela banga zinzo ziawu mu zithangu zioso; bibuangu biawu biobi beta vuanda mu tsungi ka tsungi. Beti vana mazina mawu mu mintoto miawu bu bafuidi.
12 Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgaar.
Vayi mutu, ka diambu ko beki kimvuama kazinganga buwombo ko. Dedikini banga bibulu bieti fua.
13 Saa gaar det dem, der tror sig trygge, saa ender det for dem, deres Tale behager. (Sela)
Mawu mama mambu meti buila batu bobo beti tula diana mu bawu veka ayi bobo beti kuba landakana, bobo beti kikina mambu beti tuba.
14 I Dødsriget drives de ned som Faar, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder paa dem ved Gry, deres Skikkelse gaar Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig. (Sheol h7585)
Banga nkangu wu mamemi, bakubuku mu diambu di tsi bafua; lufua luela kuba dia. Mutu widi ntima wululama wela kuba yadila va nsuka buphila buawu buela bola ku tsi bafua, thama ayi zinzo ziawu zi kipfumu. (Sheol h7585)
Vayi Nzambi wela kula luzingu luama mu lulendo lu tsi bafua, bukiedika wela kuthambula mu diambu diandi veka. (Sheol h7585)
16 Frygt ej, naar en Mand bliver rig, naar hans Huses Herlighed øges;
Kadi mona tsisi mutu bu kalembo baki kimvuama kiezila ki nzo andi bu kilembo buelama.
17 thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.
Bila kalendi nata kadi kima ko mu thangu kela fua. Kiezila kiandi kilendi kuluka yandi ko.
18 Priser han end i Live sig selv: »De lover dig for din Lykke!« —
Bu kabedi moyo wukimona mutu wu lusakumunu ayi batu beti kuzitisa bu weti mona lusakumunu bu kabedi monanga mamboti.
19 han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig faar Lyset at skue.
Wela kuenda bata tsungi yi madise mandi; bobo balendi buela mona kiezila ko ki luzingu.
20 Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgaar.
Mutu widi kimvuama ayi kambulu diela widi banga bulu kieti fua.
