< Salme 49 >

1 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme. Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,
Para el músico principal. Un salmo de los hijos de Coré. Oíd esto, todos los pueblos. Escuchad, todos los habitantes del mundo,
2 baade høj og lav, baade rig og fattig!
tanto de baja como de alta, ricos y pobres juntos.
3 Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;
Mi boca dirá palabras de sabiduría. Mi corazón pronunciará la comprensión.
4 jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, raader min Gaade til Strengeleg.
Inclinaré mi oído a un proverbio. Resolveré mi acertijo en el arpa.
5 Hvorfor skulle jeg frygte i de onde Dage, naar mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,
¿Por qué he de temer en los días de maldad? cuando me rodea la iniquidad en los talones?
6 de, som stoler paa deres Gods og bryster sig af deres store Rigdom?
Los que confían en su riqueza, y se jactan de la multitud de sus riquezas...
7 Visselig, ingen kan købe sin Sjæl fri og give Gud en Løsesum
ninguno de ellos puede redimir a su hermano, ni dar a Dios un rescate por él.
8 — Prisen for hans Sjæl blev for høj, for evigt maatte han opgive det — saa han kunde blive i Live
Porque la redención de su vida es costosa, ningún pago es suficiente,
9 og aldrig faa Graven at se;
para que viva eternamente, para que no vea la corrupción.
10 nej, han skal se den; Vismænd dør, baade Daare og Taabe gaar bort. Deres Gods maa de afstaa til andre,
Porque ve que los sabios mueren; así mismo el necio y el insensato perecen, y dejar su riqueza a otros.
11 deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.
Su pensamiento interior es que sus casas serán eternas, y sus moradas para todas las generaciones. Dan su nombre a sus tierras.
12 Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgaar.
Pero el hombre, a pesar de sus riquezas, no perdura. Es como los animales que perecen.
13 Saa gaar det dem, der tror sig trygge, saa ender det for dem, deres Tale behager. (Sela)
Este es el destino de los insensatos, y de los que aprueban sus dichos. (Selah)
14 I Dødsriget drives de ned som Faar, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder paa dem ved Gry, deres Skikkelse gaar Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig. (Sheol h7585)
Están designados como un rebaño para el Seol. La muerte será su pastor. Los rectos se enseñorearán de ellos por la mañana. Su belleza se descompondrá en el Seol, lejos de su mansión. (Sheol h7585)
15 Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Haand, thi han tager mig til sig. (Sela) (Sheol h7585)
Pero Dios redimirá mi alma del poder del Seol, porque él me recibirá. (Selah) (Sheol h7585)
16 Frygt ej, naar en Mand bliver rig, naar hans Huses Herlighed øges;
No tengas miedo cuando un hombre se hace rico, cuando la gloria de su casa se incremente;
17 thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.
porque cuando muera no se llevará nada. Su gloria no descenderá tras él.
18 Priser han end i Live sig selv: »De lover dig for din Lykke!« —
Aunque mientras vivió bendijo su alma — y los hombres te alaban cuando te va bien...
19 han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig faar Lyset at skue.
irá a la generación de sus padres. Nunca verán la luz.
20 Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgaar.
Un hombre que tiene riquezas sin entendimiento, es como los animales que perecen.

< Salme 49 >