Salme 49
1 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme. Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,
Načelniku godbe med nasledniki Koretovimi, psalm. Čujte to, vsa ljudstva, poslušajte, vsi sveta prebivalci:
2 baade høj og lav, baade rig og fattig!
Nizki in visoki; bogatin in siromak enako.
3 Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;
Usta moja bodejo govorila razno modrost, in srca mojega premišljevanje mnogotero razumnost.
4 jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, raader min Gaade til Strengeleg.
Uho svoje nagnem k priliki, na strunah bodem razodeval uganko svojo.
5 Hvorfor skulle jeg frygte i de onde Dage, naar mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,
Kaj bi se bal o hudem času, da me ne obdá sledóv mojih krivica,
6 de, som stoler paa deres Gods og bryster sig af deres store Rigdom?
Njih, ki zaupajo v mogočnost svojo, in se ponašajo v obilosti svojega bogastva?
7 Visselig, ingen kan købe sin Sjæl fri og give Gud en Løsesum
Brata nikakor ne more odkupiti nihče, ne dati Bogu odkupnine njegove.
8 — Prisen for hans Sjæl blev for høj, for evigt maatte han opgive det — saa han kunde blive i Live
(Drag namreč je njih življenja odkup, dà, ni ga vekomaj!)
9 og aldrig faa Graven at se;
Da bi živel še večno, ne izkusil trohnobe.
10 nej, han skal se den; Vismænd dør, baade Daare og Taabe gaar bort. Deres Gods maa de afstaa til andre,
Vidi namreč, da mrjó modri, enako pogine nespametni in neumni, in drugim pušča bogastvo svoje.
11 deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.
Menili so, da se hiše njih stavijo za veke, prebivališča njih za vse rodove, ko so jih imenovali po svojih imenih po deželah.
12 Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgaar.
In vendar človek v časti ne bode ostal; podoben postane živalim, ki poginejo.
13 Saa gaar det dem, der tror sig trygge, saa ender det for dem, deres Tale behager. (Sela)
Ta je njih pot, njih upanje; in nasledniki njih odobravajo njih usta.
14 I Dødsriget drives de ned som Faar, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder paa dem ved Gry, deres Skikkelse gaar Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig. (Sheol h7585)
Kakor živino pasla jih bode smrt razpostavljene v grobu, dokler jim gospodujejo pravični tisto jutro, in obliko njih pokonča pekel, iz prebivališča njegovega. (Sheol h7585)
Ali Bog bode rešil dušo mojo groba, ko me bode sprejel mogočno. (Sheol h7585)
16 Frygt ej, naar en Mand bliver rig, naar hans Huses Herlighed øges;
Ne bój se, ko kdo bogat postane, ko se pomnoži domača slava njegova;
17 thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.
Ker v smrti ne vzame nič tega sè seboj; za njim ne pojde slava njegova.
18 Priser han end i Live sig selv: »De lover dig for din Lykke!« —
Ko bode blagoslavljal dušo svojo v življenji svojem, in te bodejo slavili, ker si privoščiš:
19 han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig faar Lyset at skue.
Da pride noter do dobe očetov svojih, vekomaj vendar ne bodejo uživali luči.
20 Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgaar.
Človek, ki je v čisli a ni razumen, podoben je živini, katera pogine.
