Salme 49
1 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme. Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,
Komail kainok kan karos rong o dedeki, komail toun sap karos,
2 baade høj og lav, baade rig og fattig!
Ir karos, aramas o saupeidi, ir karos me kapwapwa o samama kan!
3 Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;
Au ai pan kaparok duen lolekong, o mongiong i duen lamalam pung.
4 jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, raader min Gaade til Strengeleg.
I pan kapaike dong salong ai lepen masan, o i pan kasaleda me rir akan ni ngil en arp.
5 Hvorfor skulle jeg frygte i de onde Dage, naar mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,
Da me i en masak ni ran apwal akan, ma me sapung kan kapil ia pena,
6 de, som stoler paa deres Gods og bryster sig af deres store Rigdom?
Me kin kaporoporeki ar dipisou o suaiki ar kapwa toto?
7 Visselig, ingen kan købe sin Sjæl fri og give Gud en Løsesum
Pwe sota me kak dorela ri a, de tomeki i ren Kot,
8 — Prisen for hans Sjæl blev for høj, for evigt maatte han opgive det — saa han kunde blive i Live
(Pwe meid apwal, en dorela ngen ar; a sota pan pwaida kokolata).
9 og aldrig faa Graven at se;
Pwen maur potopot o sota kilang sousou o.
10 nej, han skal se den; Vismænd dør, baade Daare og Taabe gaar bort. Deres Gods maa de afstaa til andre,
Pwe a kin kilang, me lolekong kan kin mela dueta me pweipwei o iakalar akan, o re pan mueid ong amen ar dipisou kan.
11 deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.
I me re kin peren kida, ma im arail pan duedueta, o deu’rail pan mimieta kokolata; o re konekon melel nin sappa.
12 Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgaar.
Ari so, aramas me konekon sota kak mimieta ni mepukat, pwe a pan kokowei dueta man amen.
13 Saa gaar det dem, der tror sig trygge, saa ender det for dem, deres Tale behager. (Sela)
Iet ar wiawia pukat meid pweipwei; ari so, kadaudok ar kin kapinga ki au arail. (Sela)
14 I Dødsriget drives de ned som Faar, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder paa dem ved Gry, deres Skikkelse gaar Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig. (Sheol h7585)
Re wonon nan wasan mela dueta pwin sip; mela kin kamanga ir; a me lelapok kan pan kaun irail da madang, o mom ar pan soredi, o re pan doo sang deu’rail, mimieta nan pweleko. (Sheol h7585)
A Kot pan kotin dorela ngen i sang nan mana en wasan mela, pwe a pan kotin sapwilimane kin ia. (Sela) (Sheol h7585)
16 Frygt ej, naar en Mand bliver rig, naar hans Huses Herlighed øges;
Koe der puriamuiki, ma amen pan kapwapwala, o ma lingan en im a pan laudala.
17 thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.
Pwe a sota pan wala meakot ni a pan mela, o a lingan sota pan idauenla i.
18 Priser han end i Live sig selv: »De lover dig for din Lykke!« —
A kin insenemau kila peren en maur kaselel wet, o aramas kin kapinga ir, me kin apapwali pein ir eta ni maur et.
19 han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig faar Lyset at skue.
A pan idauen la sam a kan, ap solar kilang marain kokolata.
20 Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgaar.
Ari, ma aramas amen indand mau, ap sota a lamalam, a pan kokowei dueta man amen.
