Salme 49
1 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme. Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,
In finem, filiis Core Psalmus. Audite hæc omnes Gentes: auribus percipite omnes, qui habitatis orbem:
2 baade høj og lav, baade rig og fattig!
Quique terrigenæ, et filii hominum: simul in unum dives et pauper.
3 Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;
Os meum loquetur sapientiam: et meditatio cordis mei prudentiam.
4 jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, raader min Gaade til Strengeleg.
Inclinabo in parabolam aurem meam: aperiam in psalterio propositionem meam.
5 Hvorfor skulle jeg frygte i de onde Dage, naar mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,
Cur timebo in die mala? iniquitas calcanei mei circumdabit me:
6 de, som stoler paa deres Gods og bryster sig af deres store Rigdom?
Qui confidunt in virtute sua: et in multitudine divitiarum suarum gloriantur.
7 Visselig, ingen kan købe sin Sjæl fri og give Gud en Løsesum
Frater non redimit, redimet homo: non dabit Deo placationem suam.
8 — Prisen for hans Sjæl blev for høj, for evigt maatte han opgive det — saa han kunde blive i Live
Et pretium redemptionis animæ suæ: et laborabit in æternum,
9 og aldrig faa Graven at se;
et vivet adhuc in finem.
10 nej, han skal se den; Vismænd dør, baade Daare og Taabe gaar bort. Deres Gods maa de afstaa til andre,
Non videbit interitum, cum viderit sapientes morientes: simul insipiens, et stultus peribunt. Et relinquent alienis divitias suas:
11 deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.
et sepulchra eorum domus illorum in æternum. Tabernacula eorum in progenie, et progenie: vocaverunt nomina sua in terris suis.
12 Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgaar.
Et homo, cum in honore esset, non intellexit: comparatus est iumentis insipientibus, et similis factus est illis.
13 Saa gaar det dem, der tror sig trygge, saa ender det for dem, deres Tale behager. (Sela)
Hæc via illorum scandalum ipsis: et postea in ore suo complacebunt.
14 I Dødsriget drives de ned som Faar, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder paa dem ved Gry, deres Skikkelse gaar Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig. (Sheol h7585)
Sicut oves in inferno positi sunt: mors depascet eos. Et dominabuntur eorum iusti in matutino: et auxilium eorum veterascet in inferno a gloria eorum. (Sheol h7585)
Verumtamen Deus redimet animam meam de manu inferi, cum acceperit me. (Sheol h7585)
16 Frygt ej, naar en Mand bliver rig, naar hans Huses Herlighed øges;
Ne timueris cum dives factus fuerit homo: et cum multiplicata fuerit gloria domus eius.
17 thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.
Quoniam cum interierit, non sumet omnia: neque descendet cum eo gloria eius.
18 Priser han end i Live sig selv: »De lover dig for din Lykke!« —
Quia anima eius in vita ipsius benedicetur: confitebitur tibi cum benefeceris ei.
19 han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig faar Lyset at skue.
Introibit usque in progenies patrum suorum: et usque in æternum non videbit lumen.
20 Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgaar.
Homo, cum in honore esset, non intellexit: comparatus est iumentis insipientibus, et similis factus est illis.
