< Salme 49 >
1 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme. Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,
[Psalm Lun Tulik Natul Korah] Lohng ma inge, kowos nukewa! Porongo, kowos mwet in acn nukewa —
2 baade høj og lav, baade rig og fattig!
Mwet fulat ac mwet srisrik oana sie, Mwet kasrup ac oayapa mwet sukasrup.
3 Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;
Nunak luk ac fah kalem; Nga ac fah kaskas ke kas in lalmwetmet.
4 jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, raader min Gaade til Strengeleg.
Nga fah nunku ke soakas uh, Ac aketeya kalmac ke nga srital ke harp uh.
5 Hvorfor skulle jeg frygte i de onde Dage, naar mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,
Nga tia sangeng in pacl in ongoiya Ke mwet lokoalok elos rauniyula,
6 de, som stoler paa deres Gods og bryster sig af deres store Rigdom?
Ku ke mwet koluk, su lulalfongi na ke mwe kasrup lalos, Elos ac konkin ke ma puspis lalos.
7 Visselig, ingen kan købe sin Sjæl fri og give Gud en Løsesum
Sie mwet tia ku in sifacna molella; El tia ku in moli nu sin God ke moul lal,
8 — Prisen for hans Sjæl blev for høj, for evigt maatte han opgive det — saa han kunde blive i Live
Mweyen molin moul lun sie mwet arulana yokla. Ma el ac sang moli an tia ku in fal
9 og aldrig faa Graven at se;
In sang molella liki misa, Tuh elan ku in moul nwe tok.
10 nej, han skal se den; Vismænd dør, baade Daare og Taabe gaar bort. Deres Gods maa de afstaa til andre,
Mwet nukewa ku in liye pac lah finne mwet lalmwetmet, elos ac misa pac, Oapana mwet lalfon ac mwet lofong. Elos nukewa ac misa ac filiya mwe kasrup lalos nu sin fwilin tulik natulos.
11 deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.
Kulyuk lalos pa lohm selos nu tok ma pahtpat; Pa ingan nien muta lalos nwe tok, Finne tuh oasr acn lalos sifacna meet.
12 Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgaar.
Fulat lun sie mwet tia ku in sruokilya liki misa; El ac misa pacna, oana ma orakrak nukewa.
13 Saa gaar det dem, der tror sig trygge, saa ender det for dem, deres Tale behager. (Sela)
Liye ma sikyak nu selos su lulalfongi kaclos sifacna, Liye saflaiyalos su pwayekin mwe kasrup lalos —
14 I Dødsriget drives de ned som Faar, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder paa dem ved Gry, deres Skikkelse gaar Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig. (Sheol )
Elos ac misa pac oana sheep uh, Na Misa pa ac fah shepherd lalos. Mwet suwoswos elos fah kutangulosla, Ke manolos sa na kulawi In facl lun mwet misa, loesla liki acn selos. (Sheol )
15 Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Haand, thi han tager mig til sig. (Sela) (Sheol )
Tusruktu God El ac fah moliyula; El fah moliyula liki ku lun misa. (Sheol )
16 Frygt ej, naar en Mand bliver rig, naar hans Huses Herlighed øges;
Nik kom supwarla sie mwet el fin kasrupi, Ku mwe kasrup lal fin yokelik na;
17 thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.
El tia ku in us ma ingan ke el misa; Mwe kasrup lal tia ku in welul.
18 Priser han end i Live sig selv: »De lover dig for din Lykke!« —
Mwet se finne insewowo in moul lal pacl inge, Ac kaksakinyuk el ke sripen el mwet eteyuk se,
19 han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig faar Lyset at skue.
El ac fah weang pacna mwet matu lal su misa meet, Ac som nu in acn lohsr ma pahtpat.
20 Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgaar.
Fulat lun sie mwet tia ku in sruokilya liki misa; El ac nuna misa pacna, oana ma orakrak nukewa.