Salme 49
1 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme. Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,
Pou direktè koral la; Yon Sòm fis a Koré yo Tande sa, tout pèp yo! Prete zòrèy nou, tout (sila) ki rete nan mond la!
2 baade høj og lav, baade rig og fattig!
Ni ba, ni wo, rich ak malere ansanm.
3 Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;
Bouch mwen va pale sajès, epi meditasyon a kè m va vin konprann.
4 jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, raader min Gaade til Strengeleg.
Mwen va apiye zòrèy mwen vè yon pwovèb. Mwen va eksprime yon devinèt sou ap la.
5 Hvorfor skulle jeg frygte i de onde Dage, naar mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,
Poukisa mwen ta gen krent nan move jou yo, Lè inikite a lènmi m yo antoure m?
6 de, som stoler paa deres Gods og bryster sig af deres store Rigdom?
Malgre (sila) ki mete konfyans nan richès yo, ak ògeye nan kantite fòs lajan yo—
7 Visselig, ingen kan købe sin Sjæl fri og give Gud en Løsesum
nanpwen moun ki kab sou okenn mwayen sove frè li, ni li p ap kab bay Bondye yon racha pou li.
8 — Prisen for hans Sjæl blev for høj, for evigt maatte han opgive det — saa han kunde blive i Live
Paske redanmsyon nanm li koute chè. Kèlkeswa sa li peye pa janm ase,
9 og aldrig faa Graven at se;
pou l ta viv toujou jis pou letènite, pou li pa ta janm tonbe nan pouriti menm.
10 nej, han skal se den; Vismænd dør, baade Daare og Taabe gaar bort. Deres Gods maa de afstaa til andre,
Paske li wè ke menm moun saj yo mouri. (Sila) ki bèt ak (sila) ki fou yo mouri menm jan. Yo kite byen yo pou lòt yo.
11 deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.
Yo reflechi anndan kè yo ke kay yo se pou tout tan, epi kote yo rete a se pou tout jenerasyon yo. Yo te rele peyi yo a menm non ak yo.
12 Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgaar.
Men yon nonm, malgre gran ògèy li, p ap dire. Li tankou bèt yo ki peri.
13 Saa gaar det dem, der tror sig trygge, saa ender det for dem, deres Tale behager. (Sela)
Konsa, sa se chemen a (sila) ki manke sajès yo, ak (sila) ki swiv yo, e ki vin dakò avèk pawòl yo.
14 I Dødsriget drives de ned som Faar, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder paa dem ved Gry, deres Skikkelse gaar Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig. (Sheol h7585)
Tankou mouton, yo fin apwente pou rive nan sejou lanmò. Lanmò va bèje yo. Moun dwat yo va domine sou yo nan maten. Men fòm yo va fini nèt pa sejou lanmò a, lwen gran kay yo. (Sheol h7585)
Men Bondye va rachte nanm mwen soti pouvwa a sejou lanmò a, paske Bondye va resevwa m. (Sheol h7585)
16 Frygt ej, naar en Mand bliver rig, naar hans Huses Herlighed øges;
Ou pa bezwen pè lè yon nonm vin rich, lè glwa lakay li vin ogmante.
17 thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.
Paske lè l mouri li p ap pote anyen ale. Glwa li a p ap swiv li desann.
18 Priser han end i Live sig selv: »De lover dig for din Lykke!« —
Sepandan, pandan l ap viv, li bat bravo pou pwòp tèt li— Malgre moun ta bay ou glwa lè ou fè byen pou pwòp tèt ou—
19 han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig faar Lyset at skue.
li va ale nan jenerasyon a zansèt li yo. Yo p ap janm wè limyè an.
20 Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgaar.
Lòm, nan pwòp glwa avèk ògèy li, poutan, san konprann, Se tankou bèt ki peri.
