Salme 49
1 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme. Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,
To victorie, a salm to the sones of Chore. Alle ye folkis, here these thingis; alle ye that dwellen in the world, perseyue with eeris.
2 baade høj og lav, baade rig og fattig!
Alle the sones of erthe and the sones of men; togidere the riche man and the pore in to oon.
3 Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;
Mi mouth schal speke wisdom; and the thenkyng of myn herte schal speke prudence.
4 jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, raader min Gaade til Strengeleg.
I schal bouwe doun myn eere in to a parable; Y schal opene my resoun set forth in a sautree.
5 Hvorfor skulle jeg frygte i de onde Dage, naar mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,
Whi schal Y drede in the yuel dai? the wickidnesse of myn heele schal cumpasse me.
6 de, som stoler paa deres Gods og bryster sig af deres store Rigdom?
Whiche tristen in her owne vertu; and han glorie in the multitude of her richessis.
7 Visselig, ingen kan købe sin Sjæl fri og give Gud en Løsesum
A brother ayenbieth not, schal a man ayenbie? and he schal not yyue to God his plesyng.
8 — Prisen for hans Sjæl blev for høj, for evigt maatte han opgive det — saa han kunde blive i Live
And he schal not yyue the prijs of raunsum of his soule; and he schal trauele with outen ende,
9 og aldrig faa Graven at se;
and he schal lyue yit in to the ende.
10 nej, han skal se den; Vismænd dør, baade Daare og Taabe gaar bort. Deres Gods maa de afstaa til andre,
He schal not se perischyng, whanne he schal se wise men diynge; the vnwise man and fool schulen perische togidere. And thei schulen leeue her richessis to aliens;
11 deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.
and the sepulcris of hem ben the housis of hem with outen ende. The tabernaclis of hem ben in generacioun and generacioun; thei clepiden her names in her londis.
12 Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgaar.
A man, whanne he was in honour, vndurstood not; he is comparisound to vnwise beestis, and he is maad lijk to tho.
13 Saa gaar det dem, der tror sig trygge, saa ender det for dem, deres Tale behager. (Sela)
This weie of hem is sclaundir to hem; and aftirward thei schulen plese togidere in her mouth.
14 I Dødsriget drives de ned som Faar, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder paa dem ved Gry, deres Skikkelse gaar Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig. (Sheol h7585)
As scheep thei ben set in helle; deth schal gnawe hem. And iust men schulen be lordis of hem in the morewtid; and the helpe of hem schal wexe eld in helle, for the glorie of hem. (Sheol h7585)
Netheles God schal ayenbie my soule from the power of helle; whanne he schal take me. (Sheol h7585)
16 Frygt ej, naar en Mand bliver rig, naar hans Huses Herlighed øges;
Drede thou not, whanne a man is maad riche; and the glorie of his hows is multiplied.
17 thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.
For whanne he schal die, he schal not take alle thingis; and his glorie schal not go doun with him.
18 Priser han end i Live sig selv: »De lover dig for din Lykke!« —
For his soule schal be blessid in his lijf; he schal knouleche to thee, whanne thou hast do wel to hym.
19 han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig faar Lyset at skue.
He schal entre til in to the generaciouns of hise fadris; and til in to with outen ende he schal not se liyt.
20 Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgaar.
A man, whanne he was in honour, vndurstood not; he is comparisound to vnwise beestis, and is maad lijk to tho.
