Salme 49
1 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme. Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,
Kathutkung: Korah capanaw Tamimaya hetheh thai awh haw. Talai van kaawm e pueng thai awh haw.
2 baade høj og lav, baade rig og fattig!
Ka rahnoum hoi ka rasang, ka tawnta hoi ka mathoe pueng cungtalah thai awh haw.
3 Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;
Ka kâko ni lungangnae lawk a dei han. Hahoi, ka lungthin khopouknae ni panuethainae a poe han.
4 jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, raader min Gaade til Strengeleg.
Cingthuilawk koe lah ka hnâ ka pakeng vaiteh, lawk ka ru ka dei e hah, ka ratoung hoi ka cai sak han.
5 Hvorfor skulle jeg frygte i de onde Dage, naar mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,
Thoenae ni na kalup navah, bangkongmaw hnin kathout nah ka taki han.
6 de, som stoler paa deres Gods og bryster sig af deres store Rigdom?
Ahnimouh teh amamae hnopai hah a kâuep awh teh, a tawnta awh e dawk ka kâoup awh nakunghai,
7 Visselig, ingen kan købe sin Sjæl fri og give Gud en Løsesum
amamae hmaunawngha apinihai ratang thai mahoeh. Ratangnae phu Cathut koe poe thai hoeh.
8 — Prisen for hans Sjæl blev for høj, for evigt maatte han opgive det — saa han kunde blive i Live
Ahnimae hringnae ratang nahane aphu apap poung. Hatdawkvah, nâtuek hai poe hane khout thai hoeh.
9 og aldrig faa Graven at se;
Ratang pawiteh, a yungyoe a hring han doeh. Pawknae koe phat mahoeh.
10 nej, han skal se den; Vismænd dør, baade Daare og Taabe gaar bort. Deres Gods maa de afstaa til andre,
Tamilungkaang hai a due. Hot patetvanlah, tamipathu hoi bangpuibangpa lah kaawm hoeh e hai a due van. Hahoi, hnopainaw hah ayânaw hanelah a ceitakhai awh tie hah a hmu awh.
11 deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.
A lungthung hoi teh amamae im hah a yungyoe kangning hanelah a pouk awh. A onae im hah se pueng dawk kangning hanelah a pouk awh. Amamae ram hah a min a phu sak awh.
12 Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgaar.
Hatei, tami heh bari lah ao eiteh, kangning hoeh. Kahmakatanae koe ka phat e saring patetlah doeh ao.
13 Saa gaar det dem, der tror sig trygge, saa ender det for dem, deres Tale behager. (Sela)
Hethateh tamipathunaw e lamthung doeh. Hahoi, a catounnaw hai a dei awh e patetlah ao awh.
14 I Dødsriget drives de ned som Faar, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder paa dem ved Gry, deres Skikkelse gaar Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig. (Sheol h7585)
A duenae hmuen koelah ceikhai e tu patetlah ao awh. Duenae ni a ca awh han. Tamikalannaw ni khodai toteh a uk awh han. A onae hmuen koehoi ahlanae hmuen koe a takthai meihawinae naw teh, phuen vah koung a pawk han. (Sheol h7585)
Hatei, ka hringnae hateh, Cathut ni phuen thaonae koehoi a ratang han. Bangkongtetpawiteh, ama ni na coe han. (Sheol h7585)
16 Frygt ej, naar en Mand bliver rig, naar hans Huses Herlighed øges;
Tami buet touh a tawnta teh, a imthungkhu bawilennae hoi hoehoe a kâthap navah, taket hanh.
17 thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.
Bangkongtetpawiteh, a due toteh banghai sin thai kalawn mahoeh. A bawilennae ni hai kâbang sin kalawn mahoeh.
18 Priser han end i Live sig selv: »De lover dig for din Lykke!« —
A hring nathung yawhawi kacoepounge lah kâpouk nakunghai, na tawnta dawkvah tami ni ka pholen nakunghai,
19 han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig faar Lyset at skue.
a napanaw ceinae koe a cei van vaiteh, nâtuek hai kho ang hmawt thai awh mahoeh toe.
20 Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgaar.
Tami ni bari e lah ao eiteh, panuethainae ka tawn hoeh e teh, saring kahmakata e patetlah doeh ao.
