Salme 49
1 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme. Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,
Nangho mipite'n hichehi ngaijuvin! Nangho vannoi mite jouse'n ngaicheh uvin!
2 baade høj og lav, baade rig og fattig!
Milen le mineo, ahao avai in ngaisoh keijun!
3 Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;
Ajeh chu kathuseiho hi chihna thu ahin, chuleh kalung'a kagel jong hi hetgilna dimset ahi.
4 jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, raader min Gaade til Strengeleg.
Keiman thuchih kaseiho chu giltah'in kagel'in hiti chun semjang sai a kitilkhou in thulem kaseiho suhlhap na kanei jie.
5 Hvorfor skulle jeg frygte i de onde Dage, naar mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,
Kagalmite'n eihin umkimvel'uva boinan eihin lhunkhum teng idia kakichat ding ham?
6 de, som stoler paa deres Gods og bryster sig af deres store Rigdom?
Amahon anei agouhou atahsan un ahaotheinau a akiletsah ui.
7 Visselig, ingen kan købe sin Sjæl fri og give Gud en Løsesum
Ahijeng vang'in athina diuva kon'in amaho le amaho akihuhdoh joupouvin Elohim Pathen henga sum in ahinkhou akichoh thei pouve.
8 — Prisen for hans Sjæl blev for høj, for evigt maatte han opgive det — saa han kunde blive i Live
Lhatdamna kitihi bailam tah a um ahipoi, ajeh chu koiman alhingset'in apejou poi;
9 og aldrig faa Graven at se;
tonsot'a hingjing a lhanmun'a chelou hel nading chu.
10 nej, han skal se den; Vismænd dør, baade Daare og Taabe gaar bort. Deres Gods maa de afstaa til andre,
Michingho chu nikhat thitei diu ahi, hiche mingol le lungel neilou ho banga anei agouhou chu adalhah cheh di'u ahi.
11 deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.
Lhanmol chu atonsot inn'u ahitan achen jingna di'u mun chu ahitai. Anei agouho'u chu amaho min putsah jong leu.
12 Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgaar.
Aminthan nao chu sotlou ding ganhing ho bang'a thithou thou diu ahi.
13 Saa gaar det dem, der tror sig trygge, saa ender det for dem, deres Tale behager. (Sela)
Amaho hi min miching dan'in geljong leu mingol bang'a thina ato thou thou di'u ahi.
14 I Dødsriget drives de ned som Faar, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder paa dem ved Gry, deres Skikkelse gaar Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig. (Sheol h7585)
Kelngoiho bang'a lhanmun lhung thou thou di'u thina chu akelngoi chingpa'u hiding, anei agouhou a kon'a gamlatah'a lhanmun khat'a monlha thou thou diu ahi. (Sheol h7585)
Ahin keivang Elohim Pathen'in kahinkho eilhatdoh peh'in tin, Aman lhanmun'a kon'in eihuhdoh nante. (Sheol h7585)
16 Frygt ej, naar en Mand bliver rig, naar hans Huses Herlighed øges;
Hijeh chun migilou ho ahung hao uva, a in chen ujong ahung hoibe cheh tengu le lunglhadah hih in.
17 thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.
Ajeh chu amaho athiteng uleh imacha akipoh di'u aumpoi anei agou'un lhan sung'ah juilut thei pouvinte.
18 Priser han end i Live sig selv: »De lover dig for din Lykke!« —
Hiche lei hinkho'a hin alolhin jeh'un vangpha le ochat um'in kigel jong leu,
19 han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig faar Lyset at skue.
Chemasa ho bang bang'a thidiu khovah amukit louhel di'u ahitai.
20 Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgaar.
Anei agou'u kiletsahpi ho chun amaho jong ganhing bang'a phat khatleh thithou thou diu ahilam akihetdoh lou'u ahi.
