Salme 49
1 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme. Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,
Nangmih thlangkhqi boeih aw, ve ve za unawh taw; ve khawmdek awh ak awmkhqi boeih aw ngai lah uh,
2 baade høj og lav, baade rig og fattig!
Ak nem ak sang, boei khawdengkhqi boeih:
3 Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;
Kam kha ing cyihnaak awi kqawn kawmsaw; kak kawlung khuiawh kaw awi ing zaksimnaak ni pe kaw.
4 jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, raader min Gaade til Strengeleg.
Awicyih benna kang haa keng kawng nyng saw; tingtoeng ing kak awi rylh ce kqawncaih kawng nyng.
5 Hvorfor skulle jeg frygte i de onde Dage, naar mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,
Khawnghi amak leek a pha law awh kawtih kqih nawh, qaai ak kqawn thlakche khqi –
6 de, som stoler paa deres Gods og bryster sig af deres store Rigdom?
a mimah a boeinaak ak ypnaak thlangkhqi ingkaw a boeinaak awh ak oek qu thlangkhqi ing anik chung khoep awh kawtih kak kqih kaw?
7 Visselig, ingen kan købe sin Sjæl fri og give Gud en Løsesum
U ingawm thlang a hqingnaak am hul thai nawh anih aham Khawsa venawh hulnaak a phu awm am pe thai hy-
8 — Prisen for hans Sjæl blev for høj, for evigt maatte han opgive det — saa han kunde blive i Live
hqing thaawngnaak a phu ve tlo soeih nawh, ikawmyih a phu pek ingawm am khoek nawh-
9 og aldrig faa Graven at se;
thlang ing kumqui dy hqing nawh ama thu naak aham.
10 nej, han skal se den; Vismænd dør, baade Daare og Taabe gaar bort. Deres Gods maa de afstaa til andre,
Thlakcyi a thih awm thlang boeih ing hu hy; thlak qaw ikaw amak sim thlang ing ang amyihna qeeng haih unawh thlang aham nani kawn ce ami ceh taak uh.
11 deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.
A mimah ingtaw a mimah ang ming ing qamkhqi ce ta lawt hlai uhy, ami phyikhqi ni kumqui dy ami awmnaak imkhqi na awm nawh, amak dyt qoe ami cadil dyna ami awmnaak hun na awm loet hy.
12 Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgaar.
Thlanghqing ve, boei seiawm, am cak loet hy; qamsa ak qeeng ing ni a ming myih hy.
13 Saa gaar det dem, der tror sig trygge, saa ender det for dem, deres Tale behager. (Sela)
Amah ingkaw amah ak yp qunaak khqi taw cemyihna awm kawm uh, anih ak awi cangna nawh anih a hu awh ak bat thlangkhqi awm cemyihna awm kawm uh.
14 I Dødsriget drives de ned som Faar, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder paa dem ved Gry, deres Skikkelse gaar Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig. (Sheol h7585)
Tuu amyihna cekkhqi a dytnaak taw phyi mai ni, thihnaak ing a mingmih ce hqin khqi kaw. Thlak dyngkhqi ing cekkhqi ce mymcang hqit awh uk kawm usaw; cekkhqi a myi ce phyi awh ni a thu hly, a boeinaak im nu awhkawng hla hawh kaw. (Sheol h7585)
Cehlai, Khawsa ing ka hqingnaak ve phyi khui awhkawng thaawng kawmsaw; amah a venna ni ceh pyi kaw. (Sheol h7585)
16 Frygt ej, naar en Mand bliver rig, naar hans Huses Herlighed øges;
Thlang ce khawhthem zen nawh, a ip khuiawh ik-oeih a taai law awh ce koeh kqih paqap;
17 thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.
A thih awhkaw pynoet ca awm khyn vang am ti a he hy, a taak khawhthem ing am nuk hqut tikaw.
18 Priser han end i Live sig selv: »De lover dig for din Lykke!« —
A hqing tloek awhtaw a zoseen soeih na ngai qu nawh – na boei tloek awhtaw thlang ing nim kyih hlai hy-
19 han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig faar Lyset at skue.
a pakhqi a cadil ce ni ak bawng hly lawt hy, hqing vangnaak am hu voel qoe tikaw.
20 Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgaar.
Zaaksimnaak taak kaana ak boei thlang taw qamsa ak qeeng ing ni a ning myih.
