Salme 49
1 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme. Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,
Aka mawt ham Korah ca rhoek kah tingtoenglung Pilnam boeih loh hekah he ya uh lah. Khosaknah dongkah khosa boeih loh hnatun uh.
2 baade høj og lav, baade rig og fattig!
Hlang capa rhoek long khaw, hlang tongpa rhoek long khaw, hlanglen neh khodaeng long khaw thikat la hnatunuh.
3 Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;
Ka ka loh cueihnah a thui vetih ka lungbuei poeknah loh a lungcuei om bitni.
4 jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, raader min Gaade til Strengeleg.
Ka hna he taengla ka kaeng vetih, ka olkael he rhotoeng neh ka thuicaih ni.
5 Hvorfor skulle jeg frygte i de onde Dage, naar mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,
Yoethaenah hnin ah ka khodil kathaesainah loh kai m'vael dae ba ham lae ka rhih eh?
6 de, som stoler paa deres Gods og bryster sig af deres store Rigdom?
A thadueng dongah pangtung uh tih a khuehtawn a yet neh thangthen uh dae,
7 Visselig, ingen kan købe sin Sjæl fri og give Gud en Løsesum
hlang loh a manuca te a lat khaw a lat thai moenih. A tlansum te Pathen taengah a paek thai moenih.
8 — Prisen for hans Sjæl blev for høj, for evigt maatte han opgive det — saa han kunde blive i Live
A hinglu kah tlansum tah kuelka tih kumhal a toeng.
9 og aldrig faa Graven at se;
Te koihnih a yoeyah la hing pueng sui tih hlan khaw hmuh pawt sue.
10 nej, han skal se den; Vismænd dør, baade Daare og Taabe gaar bort. Deres Gods maa de afstaa til andre,
Aka cueih rhoek long tah a duek te a hmuh. Aka ang neh kotalh khaw a milh vaengah a khuehtawn te hlang tloe ham a caehtak.
11 deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.
Amih kah poeknah nen tah a im te kumhal ah, a pohmuen te thawnpuei lamkah cadilcahma duela, om ni a ti uh tih tolhmuen te amih ming neh a khue uh.
12 Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgaar.
Tedae hlang he umponah khaw a rhaehrhong moenih, rhamsa banglam ni a thuidoek tih a hmata.
13 Saa gaar det dem, der tror sig trygge, saa ender det for dem, deres Tale behager. (Sela)
Tetl a amamih khosing tea uepnah tih amih kah olthui te a hnukbang rhoek loh a pom uh. (Selah)
14 I Dødsriget drives de ned som Faar, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder paa dem ved Gry, deres Skikkelse gaar Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig. (Sheol h7585)
Amih te saelkhui kah boiva la tael uh vetih, dueknah loh a luem puei ni. Tedae mincang ah amih te aka thuem rhoek loh a taemrhai uh ni. A muei neh a lungpang a imhmuen lamloh saelkhui la hmawn ni. (Sheol h7585)
Tedae Pathen loh ka hinglu he saelkhui kut lamkah n'lat dongah kai he n'loh bit ni. (Selah) (Sheol h7585)
16 Frygt ej, naar en Mand bliver rig, naar hans Huses Herlighed øges;
Hlang pakhat loh boei tih a im kah thangpomnah loh pungtai cakhaw rhih boeh.
17 thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.
A duek vaengah pakhat khaw khuen mahpawh. A thangpomnah loh anih te suntlak puei mahpawh.
18 Priser han end i Live sig selv: »De lover dig for din Lykke!« —
A hing vaengah a hinglu te yoethen a paek tih namah te na hoeikhang vaengah nang uem uh dae,
19 han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig faar Lyset at skue.
A napa rhoek kah cadilcahma la cet vetih yoeyah la vangnah hmu uh mahpawh.
20 Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgaar.
Hlang he umponah neh om dae a yakming pawt atah rhamsa aka hmata rhoek bangla om.
