< Salme 49 >
1 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme. Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,
JINGOG este todo jamyo ni y taotao; ecungog jamyo todos ni y mañasaga. gui tano:
2 baade høj og lav, baade rig og fattig!
Jamyo todo mandaña, y managpapa, y managquilo, y manrico, yan y mamoble.
3 Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;
Y pachotto usangan y minalate; ya y jinason y corasonjo y tiningo.
4 jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, raader min Gaade til Strengeleg.
Bae juecungog y parabola; ya jubaba y jemjom sinanganjo gui atpa.
5 Hvorfor skulle jeg frygte i de onde Dage, naar mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,
Sajafa na maañaoyo gui jaanen y tinaelaye, anae y tinaelayen y dedegoco jaoriyayayeyo?
6 de, som stoler paa deres Gods og bryster sig af deres store Rigdom?
Ayo y umangongoco sija ni y güinajañija, yan jatunanmaesaja ni y minegae y riniconñija;
7 Visselig, ingen kan købe sin Sjæl fri og give Gud en Løsesum
Taya guiya sija siña umapasiye y cheluña, ni unae si Yuus ni y rumescata güe;
8 — Prisen for hans Sjæl blev for høj, for evigt maatte han opgive det — saa han kunde blive i Live
(Sa y ninálibre y antinñija, dangculo presiuña, ya para upolu para siempre.)
9 og aldrig faa Graven at se;
Para ulâlâ asta y taejinecog, ya ti ulie minitong.
10 nej, han skal se den; Vismænd dør, baade Daare og Taabe gaar bort. Deres Gods maa de afstaa til andre,
Sa jalie na y manmalate na taotao sija manmamataeja, y manaejinaso yan y manbababa, manmalingo, ya japolo y güinajañija para y palo.
11 deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.
Y jinason y sumanjalomñija, na y guimañija usaga para taejinecog, ya y anae mañasaga na lugat para y todo generasion sija; ya jafanaan y tanoñija, ni y naanñijaja.
12 Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgaar.
Lao y taotao ti sumaga gui onraña, parejoja yan y gâgâ na matae.
13 Saa gaar det dem, der tror sig trygge, saa ender det for dem, deres Tale behager. (Sela)
Este y jinanaoñiñija, y binabanñiñijaja; ya anae esta manmapos, manmagof y taotao nu y sinanganñija. (Sila)
14 I Dødsriget drives de ned som Faar, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder paa dem ved Gry, deres Skikkelse gaar Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig. (Sheol )
Sija ufanquinano gui naftan parejoja yan y manadan quinilo y finatae upinasto sija; ya y manunas mangaeninasiña gui jiloñija gui egaan; ya y boninituñija, para ulachae gui jalom naftan, sa taya sagaña. (Sheol )
15 Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Haand, thi han tager mig til sig. (Sela) (Sheol )
Lao si Yuus unalibre y antijo gui ninasiñan y naftan; sa uresibeyo. (Sila) (Sheol )
16 Frygt ej, naar en Mand bliver rig, naar hans Huses Herlighed øges;
Chamo maaañao, yanguin guaja taotao urico; yanguin y güinaja, y guimaña mumémegae;
17 thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.
Sa yanguin matae, taya uchule; y güinajaña, ti udinalalaggüe.
18 Priser han end i Live sig selv: »De lover dig for din Lykke!« —
Achogaja anae lalâlâ, dichoso y antiña; sa matutunajao ni y taotao sija, yanguin unfamauleg mamaesajao.
19 han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig faar Lyset at skue.
Ujanao para y generasion tataña; ti ufanmanlie manana.
20 Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgaar.
Y taotao ni y maoonra, ya ti matungo; parejoja yan y gâgâ ni y umatae.