< Salme 47 >

1 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme. 2 Alle Folkeslag, klap i Hænderne, bryd ud i jublende Lovsang for Gud! 3 Thi HERREN, den Højeste, er frygtelig, en Konge stor over hele Jorden. 4 Han bøjede Folkefærd under os og Folkeslag under vor Fod; 5 han udvalgte os vor Arvelod, Jakob hans elskedes Stolthed. (Sela) 6 Gud steg op under Jubel, HERREN under Hornets Klang. 7 Syng, ja syng for Gud, syng, ja syng for vor Konge; 8 thi han er al Jordens Konge, syng en Sang for Gud. 9 Gud har vist, han er Folkenes Konge, paa sin hellige Trone har Gud taget Sæde. Folkenes Stormænd samles med Folket, der tilhører Abrahams Gud; thi Guds er Jordens Skjolde, højt ophøjet er han!

< Salme 47 >